Tip os log ind
Betinna Sørensen er netop tiltrådt som ny medierådgiver i mediehuset Ikast-Brande på Strøget 38 i Ikast og glæder sig til nye udfordringer og nye opgaver.
Foto: Laila Kempel

Erfaren medierådgiver til Ikast

33-årige Betinna Sørensen er klar til at rykke ud og møde sine kunder i øjenhøjde
28. august 2019, 13.12

Ikast Hun har prøvet det før og i mange år, men mest gennem en telefonforbindelse. 33-årige Betinna Sørensen har fået lyst til at være i øjenhøjde med sine kunder.

Derfor er hun nu at finde på Strøget 38 i Ikast, hvor hun som nyansat medierådgiver er klar til nye udfordringer.

Betinna Sørensen har gennem hele sin erhvervsmæssige karriere beskæftiget sig med salg og service for en bred pallette af kunder.

Derfor er det med seriøsitet og professionalisme, at hun kaster sig over den nye opgaver med udgangspunkt fra Mediehuset Ikast-Brande.

Hun vil primært henvende sig til lokalområdets mange håndværkere, men glæder sig til at kunne yde alle, der henvender sig, god service og hjælp til at finde den helt rigtige medieløsning - om det er print eller digitalt.

- Jeg glæder mig til at komme rigtig i gang med opgaverne, og så ser jeg frem til at være en aktiv del af et seriøst firma, siger Betinna Sørensen.

Hun bor privat i Silkeborg, hvor hun bor sammen med sin mand og deres tre børn.


Ordet er dit



Mere Navne