Tip os log ind

Erhvervsvenlighed: Ikast-Brande også i toppen på alternativ liste

Tænketank mener ikke, vi kårer de bedste erhvervs-kommuner - Ikast-Brande er dog stadig med
15. april 2018, 09.46

IKAST-BRANDE En ny rangliste skifter voldsomt ud blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner.

Det skriver magasinet EjendomsWatch i en artikel, der sætter fokus på de sidste års mange analyser af kommunernes erhvervsvenlighed.

Men selv om der skiftes voldsomt ud i rangordningen, hvor kommuner i toppen af DI's analyser rykker ned, lykkes det Ikast-Brande Kommune at bevare sin førerposition.

Det er tænketanken Cevea, der mener, at de eksisterende lister fra Dansk Byggeri og DI ikke fanger sammenhængen mellem kommunernes såkaldte »erhvervsvenlighed« og den faktiske erhvervsaktivitet.

EjendomsWatch skriver i sin artikel, at Cevea har lavet deres egen analyse, som på mange måder vender op og ned på tingene. Eksempelvis var Hedensted, Herning, Sorø, Vejen og Odder blandt de 10 mest erhvervsvenlige kommuner i DI's seneste analyse - hvor Ikast-Brande igen lå på førstepladsen.

I Cevea's analyse kommer ingen af de nævnte kommuner ind under de 30 bedste. Bortset fra Ikast-Brande, som sammen med Billund og Høje-Taastrup er de eneste gengangere fra DI's liste i Cevea's top.

Mens DI eksempelvis spørger virksomheder om oplevelse af af sagsbehandling, trafikforhold, dialog med kommunerne, har Cevea analyseret udviklingen i beskæftigelse, produktivitet, eksport, iværksætteri og vækst i alle landets kommuner.

Men som sagt - Ikast-Brande kan fortsat om ikke hvile på laurbærren, så i hvert fald trygt arbejde videre på en erhvervsvenlighed, som endnu engang er dokumenteret.


Ordet er dit



Mere Erhverv