Tip os log ind
  • 1/: Fællesskaber for mennesker på tværs af alle mulige grænser skal være omdrejningspunktet, når Hjertet for alvor begyndte at pumpe liv i de flotte rammer på Vestergade. Et enestående samarbejde mellem Kommune og private investerorer rejser sig på Vestergade. Leder af Ikast-brande Internationale Skole, Ricardo Passo glæder sig til at tage rammerne i brug foto Tom Laursen
  • 1/: Hjertet: Foto af skoleleder Ricardo Passo foran - indeni - eller et sted ved nybyggeriet "Hjertet" Ved international Skole. Det handler lige så meget om at vise bygningen som skolelelederen i forbindelse med tillæget Veje til Vækst. International Skole, Bøgildvej, Ikast
  • 1/: Fællesskaber for mennesker på tværs af alle mulige grænser skal være omdrejningspunktet, når Hjertet for alvor begyndte at pumpe liv i de flotte rammer på Vestergade. Et enestående samarbejde mellem kommune og private investerorer rejser sig på Vestergade. Leder af Ikast-brande Internationale Skole, Ricardo Passo glæder sig til at tage rammerne i brug Foto Tom Laursen
  • 1/: Hjertet: Foto af skoleleder Ricardo Passo foran - indeni - eller et sted ved nybyggeriet "Hjertet" Ved international Skole. Det handler lige så meget om at vise bygningen som skolelelederen i forbindelse med tillæget Veje til Vækst. International Skole, Bøgildvej, Ikast

Et fælles hjerte til fælles puls

20. september 2017, 18.59

Fællesskab Han er et levende eksempel på den multikulturelle verden vi lever i. Med italienske og jamaicanske rødder - en opvækst i Panama - og nu et aktivt arbejdsliv i Danmark som skoleleder på Den internationale Skole i Ikast-Brande, så har Ricardo Passo en massiv ballast til at tale om forskelligheder.


Fællesskaber

Omvendt er det fællesskaberne han sætter pris på, og ikke mindst mulighederne for at få forskellighederne til at mødes i og på tværs af kulturer og interesser.

- En udviklende proces, der åbner dørene til fremtiden, siger den karismatiske og altid smilende skoleleder.

Et af værktøjerne til at kunne opfylde det, er det nye spændende byggeri, der i øjeblikket rejser sig ved indgangen til Ikast by fra vest mod øst - som en næsten skulpturel manifestation af, at nok er der langt til metropolerne, men der sker noget.


Pladsproblemer

Den internationale skole i Ikast-Brande, (ISIB) bor i en flot nybygget skole, men er blevet overhalet indenom af et stigende elevtal, der udfordrer rammerne.

- Derfor var vi tvunget til at begynde at tænke i nye baner. Vi behøver mere plads og oplever også en stigende interesse for at få lov til at udlåne vores lokaler til blandt andet religiøse aktiviteter qua den multikulturelle baggrund eleverne kommer fra, forklarer Ricardo Passo.

Sideløbende med skolenes tanker var Ikast-Brande Kommune også i gang med at tænke visionært, og pludselig var de to mind-set samlet i et nyt fællesskab, der udviklede sig til »Hjertet« - titlen på det igangværende byggeri.


Mangfoldigheden

- Vi vil gerne tilbyde noget ind i kommunen. Der bor måske 50 forskellige nationaliteter her i området, som ikke kender noget til hinanden. Men det kan være svært at samles, fordi det altid er på den ene parts principper. Her hos os er der neutral grund. Vi kan noget med mennesker og har også indarbejdet et reflektionsrum, som kan bruges til religiøse aktiviteter, men bevidst er det et reflektionsrum for at bevare neutraliteten, forklarer Ricardo Passo.

På samme måde vil skolen også gerne erhvervslivet, der har været en massiv samarbejdspartner i arbejdet med at få skolen etableret og siden også få skabt de flotte rammer, som i dag er ISIB.


Erhvervslivet

- Jeg tænker, at erhvervslivet får et spændende sted til møder og seminarer. Her er en bygning med en historie, der kan fortælles fremfor et ordinært og til tider lidt kedeligt konferencelokale, siger Passo.

Ricardo Passo håber, at den specielle bygning, hvor der er tænkt arkitektonisk og anderledes indretninger vil blive et naturligt omdrejningspunkt for mennesker og være en manifestation af at når man plejer fællesskaberne, så kan meget lykkedes.

Her er det private sponsorer, som i et tæt samarbejde med kommunen i symbiose har smeltet interesserne sammen og skabt noget ganske unikt, hvor det handler om at mødes og tale sammen.

- Vi udvikler i fællesskabet. Vi taler sammen, skaber nyt liv. Vi får hjertet til at slå, siger Ricardo Passo.

Hjertet forventes i øvrigt at stå færdigt i løbet af foråret 2018 og klar til brug til skolestarten i august.


Ordet er dit