Tip os log ind

Et værdigt liv med demens

Byrådet i Ikast-Brande Kommune har den 17. december vedtaget en ny demensstrateg
31. december 2018, 09.15

DEMENS "Sund hele vejen - et værdigt liv med demens".

Det er titlen på Ikast-Brande Kommunes nye demensstrategi, der er gældende for 2019-2022.

Den nye demensstrategi bygger videre på den tidligere demensstrategi for 2015-2018.

I Danmark lever ca. 89.000 mennesker med en demenssygdom. I Ikast-Brande Kommune lever omkring 600 personer med demenssygdommen, og tallet forventes at stige. Demens rammer ikke kun den syge, men hele familien. Sygdommen vender op og ned på livet, og der findes desværre ikke en kur. Men det betyder ikke, at der ikke er støtte og hjælp at hente. Med den rette hjælp kan man leve et godt liv på trods af sygdommen.


Demensstrategien skal skabe trivsel

Demensstrategien sætter fokus på følgende temaer:

. Personen kommer i første række

. Forebyggelse og tidlig opsporing

. Støtte og rådgivning

. Bevægelse og aktiviteter

. Demensvenligt samfund og boliger

. Viden, værktøjer og kompetencer

. Sammen om demens - hele vejen

Alle indsatserne i demensstrategien skal sikre, at man er sammen om demens - hele vejen, det gælder for eksempel både medarbejdere i kommunen, frivillige organisationer, borgere, butikker og virksomheder i lokalsamfundet.

- Vi kan alle være med til at skabe trivsel hos borgere med demens og deres pårørende ved at have viden om demens og se mennesket bag sygdommen. Som en borger så fint har sagt: "Jeg er Jens med demens, men jeg er også Jens imens", siger formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget Frank Heidemann Sørensen.

- Med den nye demensstrategi fortsætter vi det vigtige arbejde, så ingen skal stå alene med demens, hverken hvis man har en demenssygdom, er pårørende eller er medarbejder. Det er noget, vi alle skal bakke op om, og der er stadig behov for, at vi alle får mere viden om, hvordan vi kan gøre livet nemmere for de borgere, der lever med en demenssygdom. Det skal demensstrategien være med til at understøtte.


Ordet er dit



Mere Politik