Tip os log ind
Dina Raabjerg studerer her et stykke ost fremstillet ved hjælp af kartoffelstivelse. Fra venstre ses desuden KMC's økonomidirektør Henrik Borum, Poul Elmegaard (RV), KMC-jurist Axel Bonde, Thue Grum-Schwensen (SF) og Erik Poulsen (V).
Foto: Mikael Lund

EU-kandidater i laboratoriet

Fire lokale kandidater til EU-parlamentet besøgte onsdag KMC i Brande. På dagsordenen var blandt andet Brexit, cirkulær økonomi, rammebetingelser og anvendelsen af pesticider
16. april 2019, 10.25

Brande Anledningen til besøget var naturligvis det forestående valg til EU-parlamentet, og de fire kandidater, Dina Raabjerg (K), Thue Grum-Schwensen (SF), Erik Poulsen (V) og Poul Elmegaard (RV) repræsenterer hver deres EU-positive parti.

De fik en grundig gennemgang af KMC's syn på verdenssituation af virksomhedens direktør (lidt endnu), Nicolaj Hansen, økonomidirektør Henrik Borum og chefjurist/lobbyist Axel Bonde.

Indtil 2012 modtog KMC årlig et EU-tilskud på 88 millioner kroner som en del af et kvotesystem. Da markedet blev givet frit, bortfaldt EU-tilskuddet, og begge dele har haft stor betydning for kartoffelmelsproduktionen.

Udover kartoffelmelsfabrikken i Brande (AKM) er KMC salgsselskab for to andre jyske kartoffelmelsfabrikker i henholdsvis Karup og Toftlund; fabrikker man til sammen har investeret over en milliard i over de seneste 3-4 år, men forud herfor var EU-tilskuddet af afgørende betydning for virksomheden.

- Det er derfor, vi har kunnet opbygge de her fabrikker, fastslog Nicolaj Hansen. Til gengæld var man bundet på hænder og fødder af kvoterne. Den binding forsvandt i 2012, men internt i branchen gik forudsigelserne på, at op imod 30 % af markedet ville forsvinde. I stedet har KMC mere end fordoblet produktionen, som nu har rundet 300.000 tons stivelse årligt, og virksomheden er gået fra at være nr. 4 eller 5 i Europa (og dermed verden) til at være næststørst målt på volumen. 95 % går til eksport til mere end 80 lande verden over; halvdelen afsættes i Europa og den anden halvdel i resten af verden, primært USA og Asien. Væksten er sket i et marked, der ikke er vokset totalt set.

- Vi outperformer vores konkurrenter, analyserede Nicolaj Hansen, der dog ikke på den baggrund ønskede at drage paralleller til resten af landbrugssektoren, som ifølge Erik Poulsen lægger beslag på 36 % af EU's samlede budget.


Briterne betaler prisen

Storbritannien er KMC's tredjestørste eksportmarked. Derfor følger virksomheden naturligt nok med i Brexit-debatten, men uanset udfaldet er det ikke noget, der kan trække tæppet væk under KMC.

- Vi forholder os til det, når det kommer, lød det lakonisk fra Nicolaj Hansen. Indtil videre er det de engelske forbrugere, der har betalt prisen, for i takt med, at pundet er faldet, har KMC kunnet hæve prisen. Mere interessant bliver det, hvis briterne indgår frihandelsaftaler med USA og nogle af ASEAN-landene.

- Så får vi en anden konkurrencesituation, medgav Axel Bonde.

- Vi har ikke noget imod konkurrence, men det skal være en fair konkurrence, uddybede han, dels med tanke på de tilskudsordninger og toldsatser, der kan skævvride vilkårene, men i lige så høj grad på de rammebetingelser, kartoffelproducenterne og landbruget i det hele taget har. "Værnemidler", som man indenfor branchen foretrækker af betegne pesticider, er der vidt forskellige regler for anvendelsen af fra verdensdel til verdensdel, og også den såkaldte CRISPR/Cas-metode, hvor man i modsætning til genmodificering hjælper naturen med selv at mutere for at opnå de ønskede egenskaber i et forhøjet tempo, er der forskellige holdninger til.

I EU har man foreløbig sagt nej til metoden, mens man i både USA og Asien allerede benytter den - og med globaliseringen ender den formentlig alligevel med at komme ind ad bagdøren, enten i form af importerede produkter (den er ikke sporbar på samme måde som GMO), eller fordi de europæiske virksomheder udflytter dele af produktionen til andre verdensdele for at kunne opretholde konkurrencen, påpegede Nicolaj Hansen.

- Vi vil gerne være grønne, vi vil gerne være bæredygtige, fastslog Axel Bonde, der også pegede på, at det rene, danske drikkevand er en vigtig konkurrenceparameter og dermed også ligger virksomheden meget på sinde.


Inspireret af Arla

Også cirkulær økonomi, der er meget oppe i tiden, blev vendt. Her har KMC ladet sig inspirere af Arla, der har forvandlet vallen, som egentlig bare var et affaldsprodukt, til en solid indtægtskilde.

KMC arbejder blandt andet på at udnytte de restfibre, der bliver til overs, når stivelsen er filtreret fra. Fibrene har en dokumenteret positiv (probiotisk) effekt på tarmsystemet, men det kræver store investeringer, og der er derfor brug for langsigtede midler. Til gengæld er den potentielle samfundsmæssige effekt kæmpestor, og Danmark har i det hele taget alle forudsætninger for at gøre det godt indenfor dette område, fastslog Nicolaj Hansen, som i betragtning af, at han sad overfor fire politikere fik overraskende meget taletid.

En anden trend, der går i retning af mere vegansk mad, passer KMC's produkter også som fod i hose med, og den tyske slikproducent Katjes benytter stivelse fra KMC som erstatning for traditionel gelatine. Dermed kan selv muslimer spise vingummi uden at overtræde Koranens bud.


Glade for EU

Efter et par timers snak blev de fire meget lyttende politikere inviteret med en tur i KMC's Food Innovation Center, hvor de blandt andet fik set, hvordan man fremstiller vingummier i lidt mindre målestok end på de store slikfabrikker.

Om baggrunden for, at han havde sat et par timer af til besøget forklarede Nicolaj Hansen:

- EU ligger os alle sammen meget på sinde. EU er vigtigt for os. Vi vil gerne være med til at vende den nationale dagsorden - vores velfærd er mere afhængig af EU, end vi troede, lød det fra KMC-direktøren, der også som indledning på mødet særligt med tanke på Trump og Brexit havde understreget, hvor glade KMC er for "det her fællesskab" - og hvad det betyder at stå udenfor.


Ordet er dit



Mere Brande