Tip os log ind
  • 1/: Der var masser af uniformerede korps ved uddelingen af overskuddet fra Y's Men's clubben i Fonnesbæk
    Foto: Tom Laursen
  • 1/: Glade modtagere af overskuddet fra salg af julemærker og til- og fra kort.
    Foto: Tom Laursen
  • 1/: Kaffe, kringle og gavechecks fra Y's men's i Fonnesbæk?
    Foto: Tom Laursen

Få julebreve - men Y's Men sælger julemærker for 111.000 kroner

Nye til-og fra kort var med til at skabe succes for Fonnesbæk Y´s-men´s club
21. marts 2018, 16.23

JUlemærker Selvom det er begrænset, hvor mange fysiske breve, der lægges i postkassen, så er antallet allligevel større i december måned, hvor mange holder fast i traditionen om at sende en julehilsen.

Fonnesbæk Y's Men's club har også - imod alle odds - igen haft stor succes med at sælge julemærker. Det vil sige. De har faktisk fået hjælp til det fra de uniformerede korps, som også var dem, der i høj grad skummede fløden af det store arbejde.

110.979 kroner blev overskuddet fra salget af julemærkerne, der i år var suppleret med en nyskabelse: et til- og fra kort, der havde været ganske populært. Hele 11.000 kroner mere end salget året før - i 2016. På forhånd havde Y's Men's lovet, at halvdelen af indtægten gik til de organisationer, der hjælp til med at sælge mærker og kort. Men der var stadig 64.200 kroner at dele ud af. Og det var spejdere og FDF'ere fra hele kommunen, der alle fik en lille bid af overskuddet.

- Man skal yde før man kan nyde, og vi er glade for at kunne dele vores overskud med jer og håber, at mange må få glæde af det overskud, som I selv har været med til at skabe, sagde formanden for Fonnesbæk Y's Men's ved uddelingen.

Overskuddet blev fordelt med 50 kr. pr medlem til alle uniformerede korps i Ikast-Brande.

Det største beløb fik Bording FDF og Tambourkorps der fik 7.600 kroner, mens det var De grønne Pigespejdere, der med 1000 kroner fik det laveste beløb. Og så var yderligere to modtagere som ikke hørte til de uniformerede korps. KFUM og KFUK i Ikast og Folkekirkens Cafe og Dagligstue, der begge fik 5000 kroner.-


Ønsker

Efter uddelingen kunne de enkelte modtagere fortælle, hvad de gerne vil bruge deres donatian til.

KFUM og KFUK havde opgraderet deres medlemsblad til en flot tryksag, mens Folkekirkens Dagligstue har brug for pengene til deres almindelige drift.

FDF i Nørre Snede vil opgradere deres lejrudstyr til sommernes fjeldtur i Norge

Klovborg FDF mangler båludstyr til deres yngste medlemmer, mens FDF Brande satser på, at lade donationen gå videre til de medlemmer, som til sommer skal på vandretur i de østrigske bjerge.

Kollegerne fra DDS i Brande skal også sydpå og håber at kunne nedbringe deltagerprisen for dem, der skal til Schweiz.

KFUM'erne fra Ejstrupholm måtte lade en del af deres lejrudstyr gå til de evige jagtmarker efter sommerens lejr og håber på at kunne købe sig lidt nyt.

Bording FDF er igang med at investere i et nyt ti meter stort mastesejl, som mangler sider, mens pigespejderen i Bording vil invitere i en trailer indrettet med lejrkøkken og udstyr

I Gludsted er FDF igang med at renovere deres kredshus.

For Blåhøj-rangerne falder pengene på et tørt sted, da de ingen telte har og ofte har svært ved at finde overnatning i shelter.

Også hos FDF og pigespejderne i Isenvad samt KFUM-spejderne i Engesvang var der glæde ved udsigten til den økonomiske håndsrækning.


Fakta fordeling:

FDF Ikast 6600 kroner

FDF Bording Tambourkoprs 7600 kroner

DF Hampen/Gludsted 2900 kroner

FDF Isenvad 2300 kroner

FDF Nørre Snede 3600 kroner

FDF Brande 4900 kroner

FDF Klovborg 3100 kroner

KFUM Spejderne Ikast 5300 kroner

KFUM Spejderne Engesvang 3100 kroner

KFUM Spejderne Ejstrupholm 3100 kroner

De grønne Pigespejdere, Bording 4200 kroner

De grønne Pigespejdere, Isenvad 1000 kroner

DDS Brande 3300 kroner

Royal Rangers, Blåhøj 3200 kroner

Ikast KFUM og KFUK 5000 kroner

Folkekirkens Dagligstue 5000 kroner

Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune