Tip os log ind
De to købmand foran det over 1000 kvadratmeter store byggeri på Grønlandsgade. Butikschef Michael Lund (t.v.) og souschef Lars Bak glæder sig til at rykke ind i de nye lokaler.
Foto: Pr-foto

Fakta på Industrivej lukker

Coop lukker begge sine nuværende Fakta-butikker i Ikast og samler personalet i ny butik på Grønlandsgade
19. august 2019, 16.06

Ikast Ikast Avis har tidligere fortalt, at Fakta i Strøgcentret lukker, men nu meddeler Coop Danmark, at også butikken på Industrivej lukker.

I stedet for de to butikker åbner der en ny Fakta på Grønlandsgade.

Her er byggeriet i fuld gang, og det forventes, at butikken kan slå dørene op 14. november 2019.

Ny butikschef for Fakta'en på Grønlandsgade bliver Michael Lund.

- Han kommer fra en stilling som butikschef i Fakta på Industrivej i Ikast og er bosiddende i byen, siger salgschef i Fakta, Peter Thomsen, i en pressemeddelelse.

Den nye Fakta på Grønlandsgade vil markere åbningen med en stor fest, når bygningen og lokalerne står klar.


Ordet er dit



Mere Ikast