Tip os log ind

FCM gi'r os guld og gør os glade.

03. juni 2018, 13.38

KOMMENTAR 2. pinsedag lidt før kl. 19.00 var det en kendsgerning. FC Midtjyllands fodbolddrenge havde sikret sig historiens andet danske fodboldmesterskab for herre-seniorfodboldspillere, og jublen på MCH Arena var enorm. Både blandt spillere, ledere og hjemmepublikum. Ja glæde kunne fornemmes i hele Herning-Ikast og langt ud på de sandede jorde på Værn Enge, Holmsland Klit, Thyholm og sågar helt til Thyborøn, som jo også er en del af den region for hvem FCM er et vigtigt stykke kulturbærer. En klog mand har sagt, at èn gang er ingen gang. Det er først, når man har vundet et dansk mesterskab to gange, at man kan kalde sig en stor klub med traditioner. Klubber som Herfølge, Silkeborg IF og FC Nordsjælland har kun en titel på CV'et. Andre traditionsklubber som Næstved, Randers, B 1901, B 1913 og Fremad Amager har aldrig nået det. Med to titler er FC Midtjylland kommet på omgangshøjde med OB, Køge, B 1909 og Lyngby. Næste sigtepunkt er Hvidovre med tre danske mesterskaber. Og så følger AaB med fire og de øvrige jyske traditionsklubber Vejle, Esbjerg og AGF med fem og seks DM-titler. Siden etableringen i 1999 har FC Midtjylland sikret sig ni medaljer - to af guld, to af sølv og fem af bronze og dertil kan man jo godt lægge IFS' DM-sølv fra 1987 og bronze fra 1990. Alle 11 medaljer er hentet mens der er spillet professionel fodbold i Danmark - i modsætning til de tidligere store jyske klubber AGF, Esbjerg, Vejle og til dels AaB. De er startet deres høst af DM-medaljer inden det var forbudt at spille uden benskinner, og den gang der stadig var synlig snøre i bolden. Og det er immervæk nogle sæsoner siden.


Sejre har mange fædre

Et nederlag har som bekendt meget få mødre og en sejr har rigtig mange fædre og forfædre. Traditionen for fodbold på vores egn blev startet i Herning Fremad for 100 år siden og traditionen for topfodbold blev skabt i Ikast for 88 år siden. Mange prominente ledere har gennem tiderne båret ved til det festfyrværkeri, der blev antændt i Herning sidste mandag, og man kunne godt have undt koryfæer som Anker Dokkedal, Orla Barkholt, Leo D. Nielsen og Eskild Thygesen, at de skulle have oplevet bare en af de to DM-triumfer. De tre sidstnævnte nåede at opleve fusionen i 1999 og bakkede alle op om den beslutning, der blev taget på initiativ af Johnny Rune og Steen Hessel. Uden dette historiske vovemod med ophævning af tyngdelov og slagtning af alverdens hellige køer havde vi hverken i Herning eller Ikast haft de store oplevelser ,som vi har været vidner til de sidste 20 år i almindelighed og siden september sidste år i særdeleshed.


Som med et isbjerg

Som inkarneret ikast-bo kan man i ny og næ blive lidt småirriteret, når man i de landsdækkende og specielt de elektroniske medier omtaler FC Midtjylland som en Herning-klub. Men det er nu en gang sådan det er, og det må man bare vænne sig til, og så ellers som god lokal ambassadør fortælle dem, der gider høre på det, hvilken vigtig rolle Ikast og Ikast FS har haft og har i FC Midtjylland. Bl. a. som leverandør af både spillelicens til superligaen og CVR-nummeret til det selskab, som klubben drives i og hvis aktier for langt mestepartens vedkommende ejers af den engelske rigmand Matthew Benham. Og så ellers glæde sig over, at det med FC Midtjylland er som med et isbjerg. De 10% som kan ses foregår i Herning, sammen med den kommercielle administration. De 90% der stikker under og som er en mindst lige så vigtig del af succesen foregår i Ikast. Lige fra talentudviklingssamarbejdet med ISI, college, gymnasiet og handelsskolen til den daglige træning og den sportslige administration, hvor der jo sidder en snes mand, når man regner hele trænerstaben med. Og når det med U17 og U 19-holdene er lykkedes at skabe op mod 100 fodboldårsværk i kommunen skyldes det i den grad fremsynethed. Både hos FCM's ledelse, Ikast-Brande Kommune og byens uddannelsesinstitutioner inklusive ISI og Sportsstarcollege Ikast-Brande. Man har i fællesskab i den grad formået både at skabe de fysiske rammer og det perfekte indhold både idrætsudviklingsmæssigt og socialt, samtidig med at uddannelse og eliteidræt får lov at vandre hånd i hånd. Som den tidligere ungdomskonsulent i Ikast FS Kent Falkenvig udtrykte det, da det i 1989 lykkedes at få etableret det 4-årige gymnasielle Team Danmark-forløb: Det ligger jo ikke til os at fremelske et idrætsproletariat - og det er der i den grad levet op til lige siden.


Steinlein i skysovs

2. pinsedags mand i skysovs er dog med afstand FC Midtjyllands direktør Claus Steinlein. Der er sket ikke så lidt siden han ved Jens Ørgaards fratrædelse blev udnævnt til direktør i 2012. Han startede på den af tidligere finansminister Knud Heinesens meget omtalte økonomiske afgrund, hvis man endda ikke i bogstaveligste forstand stod nede i den, og var tvunget til at sælge det ene store talent efter det andet til spotpriser. Men den ukuelige og opportunistiske bornholmer var vedholdende optimist. Og han gav heldet en chance, da han forfulgte det lead han havde fået af sin tidligere trænerassistent på akademiet Rasmus Ankersen, som siden da var begyndt af slå sine folder på de bonede gulve i London. Da kontakten til Matthew Benham var skabt formåede Claus Steinlein at bjergtage den ellers lidt sky englænder og hans store stab af rådgivere, samtidig med at han fik organisation, bestyrelse og sponsormæssige bagland til at indse, at dette var løsningen og vejen frem. Selvom det jo i bund og grund strider lidt mod områdets DNA, hvor selvstændighedstrangen som bekendt er stor.

Om kort tid er det fire år siden, at englænderne gjorde deres indtog i FC Midtjylland. Men selv om over 90% af aktierne nu er ejet af en og samme Matthew Benham har det ikke ændret ved at FC Midtjylland stadig er Hernings, Ikasts og hele regionens fodboldklub. Og det skyldes i meget stor udstrækning Claus Steinlein som har formået at agere i spændingsfeltet mellem engelsk kapitalisme tilsat en stor grad af innovation og så den midtjyske tradition for det at drive en topfodboldklub Herning-Ikast-området. Englænderne med bestyrelsesformand Rasmus Ankersen i spidsen gav deres utvetydige opbakning til Steinlein, da de stod over for det triste valg mellem ham og Glen Riddersholm lige efter guldtriumfen i 2015.


Solgte ud af "arveguldet"

Claus Steinlein var mere end klar, da han skulle til at bygge et nyt hold og et nyt trænerteam op. Valget som cheftræner faldt på Jes Thorup - en mand hentet ind fra Fanø ved samme Vadehav som Riddersholm var rundet af. Og igen viste det sig, at med lidt tålmodighed kan man godt få succes som træner til trods for, at man er et behageligt og sympatisk individ. Det tog tre år for Jes Thorup at skabe et dansk mesterhold - næsten det samme som Riddersholm skulle bruge. Og man må sige, at Thorup har gjort sine mange skeptikere til skamme.

Da guld-Glen forlod skuden blev guld ændret til bronze og 4. plads i sidste sæson. Det var vel kun triumfen i Europa med kvalifikation og videregang fra puljespillet kulminerende med sejren over Manchester United, der holdt Thorup inde i varmen. Og da sæsonen 17/18 blev indledt med et 4-0-nederlag i Brøndby og bl. a. en tabt kamp i Helsingør, var kvoten af tålmod ved at være brugt op hos de mest hardcore FCM-fans på sydtribunen. Jes Thorup rystede ikke på hånden men til gengæld lidt i posen og hev et nyt system frem på taktiktavlen med kun at spille med tre mand bagerst. Denne taktisk blev lanceret til Parken mod FCK den 10. september og det blev siden til 26 sejre, tre uafgjorte og kun fire nederlag i 33 kampe. Ganske enkelt imponerende og nok til i den sidste ende, at forlænge Brøndbys 13 år lange mesterskabstiteltørke med yderligere et år eller to. Jes Thorups vedholdenhed og resultatet er i den grad respektaftvingende - ikke mindst når de kommer i en sæson, hvor man ved juletid solgte ud af "arveguldet" som de fleste havde indstillet sig på. Men trods spillersalg for vel noget der ender tæt på 200 mio. kroner lykkedes det alligevel. Claus Steinlein gav - assisteret af en anden ikast-bo på sportschefposten Svend Graversen - heldet endnu en chance. Man doublede og tog stikket hjem, mens Brøndby i den grad sidder tilbage med beten, som de nok skal bruge mere end en kort sommer på at ryste af sig.

Fra Ikast Avis side skal der lyde et stort tillykke med en utrolig flot sæson - vi kan næsten ikke vente på det bliver Bastilledag - den 14. juli hvor vi er klar til at fejre nye sejre - både i Danmark og forhåbentlig også ud i Europa.


Ordet er dit



Mere Sport