Tip os log ind
Der er Tarantino-film og -koncert i Bakkehuset.
Foto: Pr-foto

Film og koncert under samme tag

Bakkehuset byder på en Tarantino Theme Night med filmen Pulp Fiction og koncert
15. oktober 2019, 12.15

IKAST Er du Tarantino fan og vild med film som Pulp Fiction?

Så er det med at sætte kryds i kalenderen fredag 25. oktober.

Her byder Bakkehuset og Ikast Bio på en meget speciel og spændende aften, hvor omdrejningspunktet er filminstruktøren Tarantino.

-Hvis du er Tarantino-fan, så bliver denne aften helt unik, lover Bakkehus-koordinator Mette Petrea.

Aftenen starter i Ikast Bio, hvor man viser kultfilmen Pulp Fiction, der vandt flere priser, da den kom på lærredet.

Filmen efterfølges af en koncert i Bakkehuset med The Tarantino Twist Show, der er en blanding af musik og show. Bakkehuset og Ikast Bio ligger under samme tag, så det kunne ikke være nemmere.

-Vov dig ind i Quentin Tarantinos vanvittige univers befolket med mad dogs og skønne kvinder, og hvor livet er en blodig fest spækket med tequila, surf rock, bare damer og rigelige mængder af rå testosteron, lyder det fra Mette Petrea, der selv er inkarneret Tarantino-fan.

Omkring koncerten vil man kunne genopleve glade minder og fede soundtracks fra Quentin Tarantinos filmunivers.


Ordet er dit



Mere Kultur