Tip os log ind
  • 1/: De fire Edisonvindere fra venstre Tuana Kasirga, Josefine Merle Hornshøj Østergaard, Sofia Vad Nielsen og Andrea Skjøth Kemph var i centrum og hilser her på byrådsmedlemmerne Inge Dinis og Kasper Pauli Pedersen
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: En ny hjemmeside WEEMEET skal skabe værdifulde fællesskaber. Josefine Merle Hornshøj Østergaard, Sofia Vad Nielsen, Tuana Kasirga og Andrea Skjøth Kemph præsenterer her deres vinderprojekt for Ikast-Brande borgmester Ib Lauritsen, (V)
    Foto: Laila Kempel

Fire skoleelever vinder Edison-konkurrence i Ikast-Brande: Du er ikke alene

Fire 7. klasses elever har »opfundet« hjemmesiden: WEMEET.com
13. november 2019, 12.01

SKOLE De rystede som espeløv, og de små bevægelser i arme og ben var tydeligt i stærk konkurrence med de usynlige sommerfugle, der flagrede rundt i maveregionerne.

Fire 7. klasses piger fra Østre Skole, Sofia Vad Nielsen, Andrea Skjøth Kemp, Tuana Kasirga og Josefine Merle Hornshøj Østergaard havde mandag eftermiddag fået foretræde for Ikast-Brande Byråd og var på mange måder i centrum i byrådssalen på Ikast Rådhus.

Midt i cirklen omkranset af byrådets medlemmer stod de klar til at præsentere det projekt, som de har udtænkt i løbet af en uges tid i det landsdækkende projekt Edison.

Pigerne er vinder af Ikast-Brandes interne konkurrence, der af afviklet med lokale vindere i både Nørre Snede, Brande og Ikast, og eftersom deres videre deltagelse i en landskonkurrence er sparet væk i Ikast-Brande fik de foretræde for politikerne.

- Og ja vi er så nervøse, fortalte Josefine Merle Hornshøj Østergaard, mens firkløveret en sidste gang gennemgik arbejdsfordelingen imellem sig.

Titlen på årets Edision konkurrence er »Værdifulde fællesskaber« og ud fra denne udfordring havde de fire piger - som i øvrigt indbyrdes ikke har så meget til fælles - udtænkt skabelonen til en hjemmeside med titlen WEEMEET.

- Der er ingen aldersgrænse på, hvem der kan være med. Det handler om at finde mennesker, som man deler en fælles interesse med. I første omgang kan man mødes i en gruppe på vores side, og måske på sigt aftale at mødes med dem, og på den måde finde nye fællesskaber, forklarede Sofia Vad Nielsen.

I en lille folder skriver de desuden, at fællesskaber er vigtige: Det er nemmere at komme igennem dagen, når man har nogen at være sammen med, nogen at snakke med om alt muligt - også det, der kan være svært at snakke om.

Pigerne fik ideen til hjemmesiden fordi de internt i gruppen ikke selv har så mange fælles interesser. De går til dans, håndbold og svømning og mødes således ikke meget i deres fritid.

- Derfor kan man godt blive ensom, og føle sig alene, hvis man sidder og tror man er den eneste, der har en bestemt interesse, forklarer Andrea Skjøth Kemph. Hjemmesiden WEEMEET handler om at finde de værdifulde fællesskaber. Udover de fine tanker bag, hvor man enten kan melde sig i en allerede aktiv gruppe, også kan oprette en ny, så havde pigerne også designet en flot hjemmeside, som de på fornemeste vis demonstrerede for byrådsmedlemmerne.

De erkendte, at de ikke havde fokuseret på økonomien i driften af siden, men udelukkende på, at den skulle være gratis, og håbede, at man kunne finde fondsmidler og lignende til at få den op at køre.

De havde også lavet alt på engelsk for at de ikke kun skulle begrænse sig til danske brugere.

Formandenfor Børne- og Undervisningsudvalget Simon Vanggaard, (DF) roste gruppen:

- Stort tillykke med sejren. Desværre er vi jo ikke »Løvens Hule« og har som sådan ingen penge, vi kan give jer, men vil ønsker jer alt muligt held og lukke med det videre arbejde med siden.


Ordet er dit



Mere Ikast