Tip os log ind

Firehjuls-trækker forsøgte at påkøre personer i Ikast

Politiet efterforsker en hændelse, der fandt sted 05.20 ved Torvet
14. oktober 2018, 09.00

Ikast En firehjulstrækker forsøgte tilsyneladende tidligt i morges at påkøre nogle personer ved Torvet/Rådhusstræde.

Det skete ved 05.20-tiden.

- Vi har desværre ikke nummeret på bilen og arbejder med at finde ud af, hvad der er sket. Men tilsyneladende har der været en batalje mellem bilens chauffør og andre, fortæller vagtchef ed politiet, Henrik Nielsen.

I hvert fald forsøger bilisten at påkøre to personer, som må springe for livet. Derefter vender han om og vil forsøge igen men er tæt på at påkøre en tredje person, der når at undvige. Herefter kører bilen væk.

Politiet har fået et tip om, hvem manden kan være, og arbejder på at få fat på ham.

- Er der vidner til episoden, vil vi meget gerne have et tip på 114, siger vagtchefen.


Ordet er dit



Mere 112