Tip os log ind
Danmarks hyggeligste og måske største havefest løber af stabelen - med navne som Queen Machine, Dodo, Folkeklubben og Zididada. Her er det formanden, Robert Bagger.
Foto: Tom Laursen

Fællesspisning til Musikliv - som i gamle dage

En af nyhederne ved årest musikfest er »Fem kød fra grill« ved en åben buffet
07. maj 2018, 11.38

IKAST Musikliv er andet og mere end god musik og kolde fadøl.

Man kan nemlig godt blive sulten af at være på festival, og Ikast Musikliv sørger som tidligere år for et catering-telt med alskes lækkerier.

- Men som en af nyhederne i år vil vi godt vende tilbage til de gode gamle dage med fællespisning om lørdagen, fortæller formand Robet Bagger.

I »gamle dage« var det helstegt pattegris. I år vil det være en stor åben buffet lørdag aften, hvor man byder på fem slags grillet kød med salater, kartoffelsalat, frikstbagt brød - og en sød afslutning.

- Vi har erfaret, at folk er vilde med at sidde sammen i grupper og nyde god mad, inden de skal ud og feste på pladsen. Så nu prøver vi det i år i det store telt, siger musikliklivs-formanden.

Musikliv har allieret sig med »Køkkenpiraterne« ved Søren Ross, som arbejder med events og street-food-koncepter, og der vil være plads til 300 spisende i teltet lørdag aften.

Man skal bare købe billet på forhånd - og kontakte Musikliv, hvis man vil sikre sig at sidde sammen.

- Vi er rigtig gode til at lave burgere og pommes frites i vores catering, men en del efterspørger lidt anderledes mad, som de godt vil betale mere for.

I forbindelse med en ændring af festivalpladsen laves der også nye barkoncepter, og et lounge-område - hvor man kan hvile ørerne - er et også et nyt tiltag.

- Pladsen er mindre, mere intim og mere hyggelig. Men der bliver også hurtigere udsolgt - så det kan da være, at man skal skynde sig og sikre sig billetter, siger Robert Bagger.


Ordet er dit



Mere Kultur