Tip os log ind
En sommerbrand i 2017 satte for en stund en stopper for aktiviteterne på Midtjysk Fodboldgolfs bane i Munklinde. Men efter to års arbejde er banen igen klar til brug fra på fredag. ?
Foto: Flemming Hansen

Fodbolden givet op til nye golf-eventyr

Den nedbragte bane ved Munklinde er bygget op og klar til at blive brugt
12. april 2019, 15.58

MUNKLINDE I sommeren 2017 var der storbrand på fodboldgolfbanen i Munklinde. En del af faciliteterne gik op i røg.

Men nu har indehaverene af banen - to bosteder med adresse i Kibæk brugt tiden på at få det hele bygget op igen.

- Vi har brugt forsikringspengene til at få det hele bygget op igen - ja faktisk har vi forbedret forholdene, så der nu er både lys og vand på stedet, forklarer Bo Killerich, der er koordinator på de to bosteder.

Han var i sin tid med til at starte fodboldgolfbanen op som et af de første steder i Danmark.

Siden valgte indehaverne af stedet at sælge det og overlade det til de to institutioner for psykiske handicappede.

- Vi bruger stedet som en del af vores pædagogiske indsats, forklarer Bo Kiilerich, som håber at folk igen bliver opmærksom på, at stedet er klar til at blive brugt.

Fodboldgolfbanen er officielt klar til brug fra på fredag - 12. april.

- Det er blevet rigtig godt derude. Træerne er efterhånden vokset til, så det er blevet naturskønt og et dejligt udflugtsmål for både familie- og firmature eller en polterabend. Også FCM har været hyppige gæster på banen, hvor også efterskole og skoler flytter idrætstimerne til, siger han.

Fodboldgolfbanen i Munklinde har som på en golfbane - 18 udfordringer - hvor man ikke skal svinge golfkøllen - men fodboldbenet for at komme i mål.

Udover de nye faciliteter med toiletforhold og lys, så er der stadig mulighed for at tænde grille og nyde frokost eller aftensmad ved borde og bænke på stedet.

Der er som tidligere betaling for at bruge stedet - og det sker via mobilepay eller som anvist på stedet.


Ordet er dit



Mere Fritid