Tip os log ind
Forfatter Preben Brock Jacobsen fortæller ved næste Fonnesbækaften om Benny Andersens digte, livssyn, humor og sproglige finurligheder.
Foto: Pr-foto

Fonnesbækaften med fokus på Benny Andersen

14. oktober 2019, 08.59

Ikast Tirsdag 24. oktober byder Fonnesbæk og Isenvad kirker velkommen til sæsonens første Fonnesbækaften med temaet »Benny Andersen - en kristen ateist«.

Humor og sangglæde er i højsædet til dette foredrag om Danmarks nationaldigter i et kristent perspektiv.

Med udgangspunkt i sin nye bog »Slip tanken løs. Modernitet - kristendom og etik«, fortæller forfatter Preben Brock Jacobsen om Benny Andersens digte, livssyn, humor og sproglige finurligheder.

Han viser, at der er et religiøst element i flere af Benny Andersens digte, der kan minde om kristendom. Men er Benny Andersen så virkelig en kristen digter? Eller en kristen ateist?

Under foredraget vil der løbende være fællessang med Benny Andersens viser.


Ordet er dit



Mere Ikast