Tip os log ind
Værker af Arne Haugen Sørensen udstilles i Fonnesbæk Kirke.
Foto: Pr-foto

Fonnesbæks kirke-kunstnere hyldes i jubilæumsudstilling

Det lille menneske i de store hænder
02. november 2019, 07.08

Ikast De to store malerier af Arne Haugen Sørensen, som hænger i Fonnesbæk kirkes sydlige sideskib er et blikfang i rummet. Og har sikkert også mangen gang gennem kirkens første 25 år, været fokus for øjet, når ord og toner har lydt fra præst og menighed i tjenester.

Nu får de store malerier for en kort periode følgeskab af andre værker af samme kunstner, når der den 3. nov. umiddelbart efter Allehelgensgudstjenesten er Fernisering på en jubilæumsudstilling med både Arne Haugen Sørensens malerier men derudover også den nu afdøde, lokale kunstner Poul Johansen, som står bag de farvestrålende motiver på kirkens 4 smukke messehagler.

Mennesket og byen er titlen på et af de kendteste maleri-serier fra Poul Johansens hånd.

Mange af disse malerier er, til lejligheden - med stor ihærdighed - samlet ind fra nær og fjern af Poul Johansens søn, Niels Gerhard Johansen. Derudover udstilles også en serie af landskabsmotiver fra Poul Johansens samling.

Begge kunstneres værker udstilles i våbenhus og gangarealer omkring kirkerummet i Fonnesbæk Kirke og kan frit beses i perioden 3. november til og med 15. december. Kirken er åben alle dage.


Ordet er dit



Mere Kultur