Tip os log ind
  • 1/: De to gamle svømmekammerater har skifet bassinere i Ikast ud med åben hav foto privat
  • 1/: Distancen fra Asien til Europa er en del af mytologien
  • 1/: Turen over strædet gik lettere end forventet for de to svømmere, der ikke helt har glemt teknikkerne
  • 1/: Carsten Jokumsen på vej over den kilometerlange havstrækning
  • 1/: Jari Kickbush på vej mod Europa
  • 1/: En gang svømmer - altid svømmer. Jari Kickbush og Carsten Jokumsen har holdt kontakt siden deres fælles tid i Ikast Svømme Klub
  • 1/: Carsten Jokumsen og Jari Kickbush har i svømmet sammen i adskillige timer da de voksede op i Ikast

Fra plaskehold til svømmetur fra Europa til Asien

To gamle svømme-kammerater fra Ikast kræfter med den ikoniske udfordring at krydse Hellespont-strædet i Tyrkiet,
06. september 2015, 08.40

UDFORDRING Vi havde talt om det adskillelige gange på vej til Tyrkiet: hvor underligt livet former sig, hvor uforudsigeligt det er, at vi omkring 35 år efter, vi begyndte at svømme i Ikast svømmeklub, skulle forsøge at svømme fra Europa til Asien.

Disse tanker voksede sig endnu større, da vi den 30. august 2015 stod på stranden i Eceabat.

To 40-årige mænd i Speedos og orange badehætter er måske ikke et klassisk smukt syn. Ikke desto mindre havde vi en følelse af at være 'fit for fight', da vi sammen med cirka 500 svømmere fra hele verden, skuede over mod den asiatiske side af Hellespont-strædet, for nogle bedre kendt som Dardanellerne.


Mytologi

Det var i disse uvelkomne vande, at Leander - en yngling fra den græske mytologi - hver nat svømmede fra sit hjem i Abydos på den asiatiske side over til sin elskede Hero, der boede i Sestos på den europæiske side.

Deres natlige amourøse eskapader har inspireret digtere og kunstnere gennem århundreder, ikke mindst fordi kærlighedshistorien endte med Leanders tragiske død en særligt stormfuld nat.

Han druknede under turen til sin elskede, Hero og da hun om morgenen ser hans lig i brændingen for foden af det tårn, hvor hun boede, kastede hun sig ud og fulgte ham i døden.


Mod Asien

Den historie var også i baghovedet på os, da vi efter startskuddet løb ud i vandet og begyndte at svømme med kurs mod Asien.

Denne morgen var vejret fint, men der er altid meget vind over Dardanellerne, og da havet her er berygtet for sine lumske strømme, var det med at have alle antenner ude for at navigere rigtigt.

Dardanellerne er kun ca. 1,5 km bred på det sted, hvor krydsningen finder sted, men på grund af de særdeles vanskelige strømforhold, må man svømme i en bue over strædet, hvilket kan give en samlet rute på op til 6,5 km.

Eller med andre ord: Des kortere en rute man vælger, desto større er risikoen for at man at blive taget af strømmen - hvormed havguderne vil gelejde dig i retning af Middelhavet og Grækenland i en rasende fart.


Kammerat bagage

Vi havde på forhånd aftalt at starte sammen, men også at vi ikke skulle følges for enhver pris.

Normalt er der stor forvirring. når 500 svømmere skal starte på samme tid, og vi havde været bekymrede for, hvorvidt vi ville miste hinanden af syne. Det viste sig dog hurtigt, at de mange svømmere havde forskellige strategier, hvad både rute og hastighed angik, og der var ingen problemer med at svømme i tandem.

Det var en fantastisk følelse at svømme sammen med en fælles baggage, som bestod af det kammeratskab, det sammenhold og den dybfølte glæde ved vand, som stammer fra de mange timer, som gennem 1980'erne og 1990'erne blev brugt i bassinerne på Vinkelgade.


Eufori

Det er en baggage, som hverken kan måles eller vejes, men som alligevel betød, at vi nu mange år efter, lå side om side i bølgerne og de stride strømme og blev mere og mere euforiske, efterhånden som vi kunne se, at vi rent faktisk kom længere væk fra startområdet og tættere på mål.

På et tidspunkt svømmede vi sammen med en gruppe tyrkiske svømmere, hvoraf nogle ikke blot var med for at gennemføre svømningen.

Den årlige Hellespont-krydsning finder nemlig sted på årsdagen for den tyrkiske sejr ved Gallipoli under første verdenskrig. Og da det i år var præcis 100 år siden kampene kostede mere end 100.000 både tyrkiske og internationale soldater livet, var der blandt mange tyrkere en særlig prestige forbundet med en sejr netop i år.


Konkurrenceblod

Selv om vi stadig kunne mærke konkurrenceblodet boble i årerne, formåede vi at beherske os og fortsatte i vores eget tempo og endnu vigtigere; vi fortsatte vores ret forsigtige rute. Det betød, at vi ville komme til at svømme længere end de svømmere, som havde en mere aggressiv strategi.

Til gengæld risikerede de, at blive taget af strømmen, hvilket også skete for nogle. De måtte samles op af en af de ca. 80 følgebåde.


57 minutter i vand

Det var en stor lettelse, da vi kunne begynde at se havbunden igen og høre de opmuntrende råb inde fra land. Efter lidt mere end 57 minutter kunne vi gå i land. Vi blev hurtigt enige om, at svømmeturen egentlig havde været ganske udramatisk takket være det fine vejr. Faktisk var den største overraskelse, hvor hurtigt vi rent faktisk endte på den anden side. Godt hjulpet på vej af strømmen formoder vi, at vi har tilbagelagt omkring 5 km på under en time.

Under medaljeoverrækkelsen, kunne vi ikke lade være med at diskutere, hvor hurtigt, vi egentlig kunne have gjort det, hvis vi havde trykket lidt mere på gaspedalen og svømmet en lidt mere optimistisk rute, selv om vi var godt tilfredse med placeringen som hhv. nr. 77 og 82 ud af 517 (nr. 8 og 9 i aldersgruppen 36-40 år).


Venskaber og svømning

Da vi om aftenen fejrede sejren med de andre svømmere blev der dog sat en fed streg under, at svømning stadig kan være en stor og betydelig del af livet, også selv om man ikke svømmer seks gange to timer om ugen længere.

For de mange år i bassinerne under ISK's faner har lært os at værdsætte de venskaber, der dengang blev skabt, og selv om tidens gang og forskellige livsvalg har betydet, at vi i perioder ikke har set hinanden så meget, har vi altid haft én ting til fælles; svømningen.

Og det var derfor vi stod der på den asiatiske del af Tyrkiet. Med en drink i den ende hånd og en cigar i den anden, følte vi os dybt taknemmelige over den ballast, vi har fået med fra årene i Ikast svømmeklub.


Ordet er dit