Tip os log ind
De foregående FrivilligBørser har været succes’er med masser af underskrevne kontrakter.
Foto: Henrik Ole Jensen

FrivilligBørsen åben for tilmelding

Det går løs med handlen af frivillige tjenesteydelser i RemisenBrande tirsdag 12. maj
04. april 2015, 08.46

frivilligbørs Tirsdag 12. maj er børsmæglere og frivillige udbydere og indkøbere atter på plads i RemisenBrande, når den årlige FrivilligBørs finder sted.

Det er markedspladsen for virksomheder, frivillige foreninger, private og offentlige institutioner.

FrivilligBørsen fungerer som samlingssted, hvor deltagerne i løbet af nogle timer etablerer partnerskaber og udveksler ydelser.

Der er ingen penge mellem de handlende, hvor det udelukkede drejer sig om at indgå frivillige aftaler.

De tidligere FrivilligBørser er gået over al forventning og med gode resultater til følge.

- Vi opnåede aftaler om hjælpere til stævner. Det endte med at give os nye medlemmer og et kursus om trivsel til klubbens trænere. Så det er ikke bare for sjov, man tager afsted. Det nytter noget, konstaterer Lise Gramkow Østergaard fra Ikast KFUM Volley.

Det er gratis at deltage på FrivilligBørsen. Det eneste krav er, at man har en frivillig tjeneste at efterspørge eller tulbyde.

Der er tilmelding på FrivilligBørsens hjemmeside.


Ordet er dit