Tip os log ind
  • 1/: Erik Knudsen og Peder Lønne fik vasket samtlige loftslys af.
    Foto: Steen Hebsgaard
  • 1/: Poul Bak i gang med scenelyset.
    Foto: Steen hebsgaard
  • 1/: Lis Sørensen i gang med oprydningen i Bakkehuset.
    Foto: Steen hebsgaard
  • 1/: Så klippes der julepynt til biografen.
  • 1/: Anna Marie Bjertrup gør popcornmaskinen ren i Ikast Bio.


Frivillige belønnet med film og frokost

Bakkehuset og Ikast Bio fik gjort hovedrent på frivillig basis
05. december 2018, 07.32

IKAST Frivilligheden trives godt i Ikast Bio og Bakkehuset - skulle vi hilse og sige.

Forleden lørdag havde lederduoen med Bjarne Raabjerg og Mette Petrea inviteret til oprydnings- og rengøringsdag i kulturhuset på Strøget.

Omkring 30 mødte op til fælles morgenmad, inden man gik i gang - og der var fælles frokost og forevisning af en gratis film, efter at det hele var overstået og en halv ton opryddede effekter var kørt på genbrugspladsen.

- Det var en arbejdsom og hyggelig dag, hvor flere af de frivillige i Bakkehuset tilkendegav, at de deltog på grund af hyggen, og fordi de længe også havde syntes, at det trængte til en ordentlig omgang, siger koordinator Mette Petrea.

Der var forskellige indsatsområder, lamperengøring, depoter, køkkener samt bagscene, og de frivillige gik i krig med selv de mest uoverskuelige oprydnings- og rengøringsopgaver. Der var omkring 20 personer, hvor nogle havde børn og børnebørn med, der gav den gas.

- Vi må erkende, at vi aldrig selv kunne have været så grundige. Der var nogle af de frivillige, der sagde, at de glædede sig, mere end normalt, til at de skulle have vagt næste gang efter, der var blevet ryddet op. Det her er jo et klokkeklart eksempel på, hvor vigtige de frivillige er for Bakkehuset, og det er rart som ny i huset, at få at vide fra lige præcis dem, at de er glade for de nye initiativer, vi kommer med, selvom alting så ikke er som det "plejer".

Også i Ikast Bio blev der gået til den.

- Det var tydeligt, at de frivillige fra biografen havde prøvet det her før, og de vidste godt, hvad de skulle den her dag. De var gode til at dele opgaverne i mellem sig og var oven i købet så effektive, at de tidligt sluttede af med at hygge med at klippe julepynt og pynte op. Vi er enormt privilegerede i Ikast Bio. Vi har engagerede frivillige, der også i hverdagen er fundamentet for biografens eksistensberettigelse, siger Bakkehusets og Ikast Bios koordinator.





Ordet er dit



Mere Ikast