Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Fuld bilist uden kørekort kørte i stjålet bil

30. august 2019, 11.29

HERNING Flere vidner holdt torsdag aften en 54-årig kvinde fra Brandes sydlige opland tilbage på Circle K på Holstebrovej.

Årsagen var ifølge politiet, at kvinden var så fuld, at hun knap nok kunne stå på benene. Det var ikke ulovligt i sig selv, men da hun var kørt i bil til tankstationen, blev det en sag for politiet.

Samtidig viste det sig, at kvinden i forvejen var frakendt kørekortet på grund af spirituskørsel. Hun kørte tilmed i en bil, som hun ifølge politiets oplysninger havde stjålet i Ølgod.


Ordet er dit



Mere 112