Tip os log ind
  • 1/: Bankoopråber Thomas Jakobsen var som sædvanlig fuld af numre. Bagved ses hans trofaste højre hånd, Joan Nobis.
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: Der slappes af i bilerne når der afvikles Bilbanko på P-pladsen ved Bording Hallen.
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: Med 70 biler og knap 200 deltagere var der rekordstor deltagelse i årets bilbanko, arrangeret af Bording Hallens Støtteforening.

Gamle Ole og Nimmer Nutten ved Bording Hallen

Rekorddeltagelse ved årets Bilbanko
20. august 2019, 11.12

Bording Numrene føg gennem luften og gav næsten genlyd i højttalerne, der var strategisk placeret ned langs P-pladsen ved Bording Hallen onsdag aften.

Den altid humørfyldte Thomas Bredvig Jakobsen havde traditionen tro både »Gamle Ole« og »Nimmer Nutten« (nummer 19) med i posen, som flere dog mente trængte til at blive rystet en smule undervejs gennem de 10 spil, der blev afviklet på den solbeskinnede augustaften.

Årets bilbanko plejer at trække bilerne ud af garagen, og i år var opbakningen helt i top og nåede op på 70 deltagende.

Her blev der spillet både en række, to rækker og såmænd også pladen fuld i flere omgange, da Bording Hallens Støtteforening delte rundhåndet ud af de mange gaver, som foreningen lige så velvilligt har fået fra en lang række af lokale erhvervsdrivende i både Ikast og Bording.

Stemningen var i top, og selvom folk sad lidt isoleret i hver sit køretøj, så blev der sendt kvikke bemærkningerne gennem bilruderne til nabospillerne i rækken ved siden af.

Og blev der lidt for stille, så var opråber Thomas Jakobsen ikke bleg for at sætte gang i en lille meningsmåling, hvor svarene kom dyttende retur.

Bilbanko er efterhånden blev en tradition som en del af byfestugen i Bording.

Bag arrangementet står Bording Hallens Støtteforening, der også er på gaden ved lørdagens arrangement i byen.



Ordet er dit



Mere Bording