Tip os log ind
Sara Grabow & Trio kommer til Bakkehuset.
Foto: Presse

Genopliver klassikere fra 30-60'erne

Sara Grabow med trio optræder i Bakkehuset
09. november 2018, 07.32

BAKKEHUSET »Alle tiders danske klassikere« kalder sanger guitarist Sara Grabow det show, hun sammen med to andre musikere, drager rundt med i landet-

Torsdag 15. november lander Sara Grabow i Bakkehuset sammen med Martine Madsen og Eva Skipper og genopfriske kendte og elskede klassikere fra 30'erne til 60'erne.

Liva Weel, Otto Brandenburg, Grethe & Jørgen Ingemann, Gitte Hænning med flere bliver på behørig vis mindet, når Sara Grabow synger de skønne gamle sange flankeret af guitar, kontrabas og kor. Lyt med når pigerne spiller op med hjerteskærende, morsom og livlig tekst og musik, ganske enkelt nogle af danmarkshistoriens allerbedste kompositioner!

Vug med i sædet eller tag en swing-om og få sat vores samtid i perspektiv af tidligere tiders populærmusik med intelligente, kreative og uforudsigelige sange, der hver især har noget på hjerte.

Sara Grabow, der er datter af Sebastian, har i mange år også fortolket sin fars fantastiske sange. Hun har de sidste 8 år også haft stor succes som sanger/skuespiller i teaterkoncerter som blandt andet »Come Together«, »Teaterkoncert Beach Boys« og TV-2 teaterkoncert »Hele Verden Fra Forstanden« samt i foråret 2016 i RYTTERIET Live på Bellevue teatret og efterfølgende tourne og TV-optagelse.


Ordet er dit



Mere Kultur