Tip os log ind
  • 1/: Der er brugt 900 ton stålspær ved byggeriet af det nye domicil til arbejdstøjsproducenten Mascot International A/S i Pårup. Leverandøren er Give Stålspær i Brande.
    Foto: Tom Laursen
  • 1/: Give Stålspær i Brande har leveret de store konstruktioner, der danner ramme om det nye højlager hos Mascot.
    Foto: Henrik Ole Jensen

Gigant-stålspær til Mascot-byggeri kommer fra Brande

20. september 2017, 18.59

Brande-Pårup I et par år har man tydeligt kunne se, hvordan byggeriet af det nye domicil til arbejdstøjproducenten Mascots skrider frem.

34.058 kvadratmeter fylder byggeriet med både lager og administration.

Men Mascots nye hovedkvarter bliver mere end bare enormt i grundniveau. Det går også i højden.

6000 af kvadratmeterne er fuldautomatisk højlager, der bliver omkring 20 meter højt.

Derfor behøves solide stålbjælker til at bære bygningen.

Den opgave klares af de lokale eksperter inden for stålbyggerier, Give Stålspær på Sjællandsvej i Brande.

Virksomheden står for projektering, levering og montering af en i alt 900 ton specialkonstruktion til byggeriet bestående af gigantiske stålspær med en spændvidde på 65 meter.

- Det er altså stålspær med en ualmindelig stor spændvidde og i en størrelsesorden, der er værd af bemærke, lyder det fra Teil Bechmann, der er medejer af Give Stålspær A/S.


Meget synlig fra motorvejen

Det er også Give Stålspær, der leverer de bærende elementer ved kontordomicilet.

Kontorbygningen er tegnet af arkitektfirmaet CF Møller og projekteret i samarbejde med Midtconsult. MJT i Herning er bygherrerådgiver.

Bygningen bliver på fem etager. Den vil rage 27 meter op fra jorden og blive meget synlig fra motorvejen.

Administrationsbygningen vil bestå af beton og stål med en glasfacade ud mod motorvejen. Alle faciliteter bliver samlet omkring et atrium, som kommer til at skære sig ned gennem bygningen og på den måde skaber sammenhæng mellem virksomhedens forskellige afdelinger.

Blandt de 900 ton materiale fra Give Stålspær er stålspær af sjældne dimensioner.

Blandt andet kæmpe store stålspær med en spændvidde på hele 65 meter:

- Det er altså stålspær med en ualmindelig stor spændvidde og i en størrelsesorden, der er værd at bemærke, lyder det fra Teil Bechmann, der er medejer af Give Stålspær A/S.


Ordet er dit