Bording En 56-årig mand fra Engesvang vil formentlig ønske, at han havde husket læresætningen om at holde sikkerhedsafstand til den forankørende bil.
I alt fald var han ikke opmærksom på en forankørende bil, da han kom kørende ad Bordingvej søndag aften.
Bilen foran - ført af en 52-årig mand fra Ikast ville svinge til venstre og tog farten af.
Det opdagede den 56-årige ikke og kørte op bag i bilen.
Ifølge politiet skete der kun materiel skade ved uheldet.