Tip os log ind
  • 1/: Den tidligere maj-sommer betød, at der var massivt mange til friluftsteater i Thorning, hvor valget af Grease også varmed til at trække publikum til
    Foto: Privat
  • 1/: Musicalorkestret blev kørt godt sammen
    Foto: privat

Grease i Thorning blev en stor succes

03. juli 2018, 06.35

FRILUFTSTEATER Bestyrelsen for Thorning Friluftsspil kan næsten ikke få armene ned ovenpå publikumsrekorden med godt 4100 gæster. Skuespillere, kor og musikere agerede med begejstring og entusiasme i alle syv forestillinger - de seks første i strålende sol og den sidste i strålende regn.

Der har været blændende anmeldelser fra journalister og rosende kommentarer på Facebook;

blandt andet: "Som altid en gennemført forestilling. Et fantastisk cast med sangstemmer der giver gåsehud på den gode måde. Dygtige skuespillere over hele linjen. Dejligt bakket op af musikere som kan deres kram. Scenografi så finurlig, man næsten ikke opdager sceneskiftene. Bravo bravissimo. Jeg kommer igen".

- Vurderet ud fra publikums reaktion under forestillingerne, den stående medklappen under afslutningssangen og på alle de imponerende tilbagemeldinger, jeg har fået efterfølgende, kan jeg kun konkludere, at Grease" har været en stor succes, siger formand for Thorning Friluftsspil Stefan Mäkinen.


Ordet er dit



Mere Kultur