Tip os log ind
På søndag er der Harrild Hede Dagen.
Foto: Flemming Hansen

Harrild Hede Dagen

Harrild Hede Dagen arrangeres i samarbejde mellem Harrild Hedes Venner, Ikast Brande Kommune og Naturstyrelsen Søhøjlandet
22. august 2019, 09.09

Brande På søndag er der Harrild Hede Dagen ved Harrild Hede Naturcenter på Fasterholtvej 36 i Brande.

Årets tema er »At bo i naturen«, og der bliver en lang række forskellige aktiviteter denne dag.

Byg insekthotel og fuglekasser, bueskydning, vandløbssafari, snitteværksted og bål-koksammen med kronvildt og tilbehør.

Der er også orienteringsløb i Nørlund Plantage, og man kan låne en mountainbike og komme med på guidet cykeltur.

Der er også guidet sanketur efter tyttebær og mulighed for at besøge de mange stande.

Endelig kan man komme på tur med hugormen og meget mere.

Parkering sker på græsarealet på Gl. Fasterholtvej vest for naturcenteret og den røde villa.

Frokostbuffet med kronvildt og tilbehør kan købes.

Kørsel i private biler er tilladt på skovveje i Nørlund Plantage og på Harrild Hede mellem solopgang og solnedgang både lørdag 24. august og søndag 25. august.

Kørsel i private biler er på samme vilkår tilladt i Gludsted Plantage og Kompedal Plantage.


Ordet er dit



Mere Brande