Tip os log ind
Peder Fenger (DF).
Foto: Privat

Håber I træder i arbejdstøjet

01. januar 2018, 12.56

Læserbrev Et kommunal- og regionsrådsvalg er vel overstået. Og herfra skal der lyde et stort tillykke, specielt til jer der fik en plads i det nye byråd i Ikast-Brande kommune. Gamle som nye ansigter skal de næste 4 år finde løsninger til gavn og glæde for kommunens borgere. 4 år hvor der allerede er planlagt store besparelser, og hvor det helt store spørgsmål bliver:

Hvordan vil besparelserne påvirke kernevelfærden, hvordan vil politikerne varetage de udfordringer der er på børne-specialområdet, vil politikerne give folkeskolerne mulighed for selv at finde sig tilrette i folkeskolereformen.

Hvad med de 20 procent af borgerne i Ikast-Brande som er på offentlig forsørgelse, - vil man her få det tal ned, så flere kommer helt eller delvist tilbage på arbejdsmarkedet. Hvad med ældreplejen - kommer det flere hænder på gulvet til at sørge for borgernær pleje og omsorg. Hvad med de handicapped? Vil der blive bedre vilkår for dem? Hvad med udligning? Vil kommuen arbejde på bedre udligning kommunerne imellem. Hvad med fremtiden for de store byer? Vil man opleve at flere forretninger giver op, fordi konkurrencen fra nabobyer er for stor, eller har man planer for hvordan man overlever som attraktive byer o.s.v.

Store spørgsmål som det bliver spændende at følge - også fordi kandidaterne jo hver især er kommet ud med hvordan tingene skal gøres. Og nu er der så 4 år til at vise om det var varm luft eller om man reelt har nogle muligheder for at gennemfører det ønskede/lovede.

Men herfra - håber I træder i arbejdstøjet. Endnu engang - Stort tillykke til de 23. Fuldt fortjent.


Ordet er dit