Tip os log ind
  • 1/: græskar halloween
  • 1/: Den uhyggelige efterårshygge med navnet Halloween er for alvor komme til Danmark.
    Foto: Adobe Stockfoto

Historien om de dødes nat

Oprindelig handler traditionen bag Halloween om at mindes årets afdøde på Allehelgendag.
30. oktober 2019, 12.00

Historie Allehelgen er oprindelig en tradition, hvor man i den danske folkekirke mindes de sognebørn, der er døde i året, der er gået.

Markeringen finder sted omkring den 1. novmber, der ifølge almanakken er Allehelgensdag.

På allehelgensdag tændes der typisk lys, og man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. I nogle kirker oplæses navnene på de sognebørn, der er døde i løbet af året.

Ifølge folketroen er allehelgensaften, altså aften før Allehelgens dag, den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Højtiden halloween, der har sit afsæt i de engelsksprogede lande, fejres efter traditionen den 31. oktober.


Historisk

Allehelgensdag, den 1. november, blev indført som helligdag i den katolske kirke omkring år 610 af pave Bonifatius 4. for at mindes alle, som var udnævnt til martyrer af kirken. I 731 blev den flyttet til 1. november, og er siden blevet markeret som en festdag for de helgener, som ikke havde deres egen specielle mindedag.

Efter reformationen blev de to dage i Danmark lagt sammen til en enkelt mindedag for alle kristne, der var døde på grund af deres tro. Under Christian 7. blev allehelgensdag flyttet fra 1. november til den første søndag i november ved helligdagsreformen af 1770.

Mindedagen er i det 21. århundrede ved at vinde indpas i dansk kultur igen, men under det amerikanske navn Halloween og ikke mindst med de traditioner, der følger med.

Det er her, at børnene går fra dør til dør- udklædte som monstre og gespenster og med den danske oversættelse af trick or treat: Slik eller ballade - forventer at få slik, hvis man ikke vil have ballade.

Halloween-traditionen kan føres tilbage til 1800-tallet, hvor irske og engelske immigranter tog en keltisk tradition med sig til Nordamerika


Udhulede græskar

Et udhulet græskar, udskåret som et ansigt, er symbol på halloween.

Ordet halloween er en sammentrækning af All Hallow's Eve på skotsk, da det er aftenen før All Hallows' Day (allehelgensdag). Helligdagen var en dag med hedenske traditioner og festligheder.

I hedensk tid var halloween en overgangsfest forbundet med overnaturlige kræfter, indsvøbt i efterårståge. Aftenen egner sig især til at fremsætte spådomme, og elverfolk optræder hyppigt i sagnene.

I italiensk folklore hedder det, at natten til 1. november vender de døde tilbage, og går gennem gaderne i lange processioner. De bærer lys og opsøger hjemstedet. De efterladte har derfor redt senge op og sat mad og drikke frem. Den skik genkendes i øvrigt fra sagn om åsgårdsreien i Norge. I middelalderen satte man til allehelgensaften mad ud til fattige børn, der til gengæld skulle bede for giverens afdøde slægtninge. Her er muligvis baggrunden for dagens trick or treat.


Græskarlygterne

En af de mest kendte halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lygter, Jack o' Lanterns. Stingy Jack (= Nærige Jack) er et irsk sagn om en, som narrede djævelen flere gange.


Begrebet Halloween i Danmark

Den amerikanske halloween begyndte at vinde popularitet i Danmark op imod årtusindeskiftet.

I år 2000 begyndte legetøjskæden Fætter BR at sælge halloween-udstyr, og i 2006 begyndte Tivoli at holde halloween-åbent i efterårsferien med græskar, hekselandsby I 2008 deltog 264.000 mennesker i Tivolis halloween-arrangement, hvilket gjorde efterårsferien til Tivolis mest besøgte periode. Senere begyndte også Legoland, Fårup Sommerland, Djurs Sommerland og BonBon-Land at bruge temaet i efterårsferien.

Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år steg til 400.000 i 2008,og i 2015 var nået op på 800.000 græskar.


Ordet er dit



Mere Ikast