Tip os log ind
Jakob Fastrup fortæller om begrebet civil ulydighed ved højskoleeftermiddag i Ikast Kirke.
Foto: Tom Laursen

Højskoleformiddag med emnet: Civil ulydighed

Ikast Kirke har inviteret advokat Jakob Fastrup som dagens foredragsholder
27. marts 2019, 07.41

Ikast Den sidste torsdag i marts inviterer Ikast Kirke til højskoleformiddag.

Advokat Jakob Fastrup fortæller om pligten til civil ulydighed.

Civil ulydighed er et begreb, der af og til er fremme i debatten.

Skal skoleeleverne vise civil ulydighed og blive væk fra undervisningen for at gøre opmærksom på klimaproblemerne?

Kan man tage en flygtninge- familie op på en motorvej og køre dem til Sverige under henvisning til civil ulydighed?

Kan man slippe for straf ved at henvise til civil ulydighed?

Civil ulydighed er et begreb, der er blevet tolket forskelligt gennem tiderne.

Mahatma Gandhi og Martin Luther King er eksempler på personer, der har påberåbt sig civil ulydighed og opnået politiske resultater.

Men hvor kommer begrebet fra og hvordan defineres civil ulydighed.

Advokat Jakob Fastrup fortæller om den idehistoriske baggrund for begrebet den 28. marts i Ikast Kirkecenter.

Advokat Fastrup beskæftiger sig til dagligt blandt andet med straffesager som partner hos Midtadvokaterne i Ikast.


Ordet er dit



Mere Kirker