Tip os log ind
  • 1/: CCO Troels Damgaard fortalte medlemmerne af Vores Ikast om House Doctors spændende historie og viste rundt på virksomheden.
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: House Doctor rummer flere brands - blandt andet skønhedsprodukterne fra Meraki, der er en stor succes.
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: Det flotte Showroom giver mulighed for, at de over 4000 varenumre kan blive præsenteret på fornemeste vis.
    Foto: Laila Kempel

House Doctor åbnede dørene og bød indenfor

Vores Ikast arrangerede besøg hos House Doctor
04. september 2019, 17.15

IKast Det var populært, faktisk så meget, at det havde været nødvendigt at oprette en venteliste. Tirsdag aften havde Vores Ikast inviteret sine medlemmer til et besøg hos den lokale brugskunst-virksomhed House Doctor.

Med sin store og markante domicil tæt på motorvejen har de fleste lokale borgere kørt forbi facaden i den sydlige del af byen og har haft lyst til at komme ind bagved

Det fik 60 medlemmer så chancen for i denne uge.

De fik også historien om de tre søskende, Gitte, Rikke og Claus, der for over tyve år siden startede op helt fra bunden med en lille butik på Strøget - Capel & Co.

De tre søskende havde et behov for nye varer til butikken og fik ideen til skifte spor og i stedet prøve lykken som leverandører til detailbutikkerne.

Og det må man sige, at de har gjort med succes. House Doctor rummer op til flere brands og er slet ikke færdig.

For udover brugskunst er der også kommet fødevarer, Nicolas Vahé, skønhedsprodukter Meraki og senest brandet Monograph, der indeholder kontor- og skriveartikler.

House Doctor er i dag aktiv i 90 lande og specielt i Sverige, går det godt. Så godt, at de i øjeblikket er ved at etablere nyt stort showroom i Stockholm.

CCO Troels Damgaard Madsen fortalte ærligt om virksomhedens op- og nedture og viste rundt på de mange kvadratmeter i Ikast, hvor 145 mennesker dagligt har deres gang.

Aftenen sluttede i det store showroom, hvor de omkring 4000 varenumre var udstillet.

- Vi gør tingene på vores egen måde. Det handler om jysk snusfornuft og den rigtige mavefornemmelse, fortalte Troels Damgaard Madsen.



Ordet er dit



Mere Ikast