Tip os log ind
Foto: Bording Lokalhistorisk Arkiv

Huset før Elmegården

Tidsmaskinen besøger i denne uge Bording Lokalhistorisk Arkiv
07. juli 2019, 10.15

Lokalhistorie Fra Bording Lokalhistorisk Arkiv ses her et foto fra haven bag huset, Bredgade 16 i Bording.

Årstallet er cirka 1935.

I baggrunden ses (i vestlig retning) Bording Foderstof Forretning med vindmøllen, Bredgade 12.

Personerne i haven er: Mejerist Peter Ernst Christensen. Og de fire børn fra venstre: Jens Chr. Hessel, Svend Erik Christensen, Ove Hessel og Erna Hessel. Hunden hedder Tommy.

Huset, Bredgade 16 (som ikke ses på billedet) blev bygget i 1892 af mejeribestyrer C. S. Christensen.

Ældre Bording-borgere kan sikkert huske, at Peter Ernst Christensens søster, Erna Christensen havde broderiforretning i huset på hjørnet af Bredgade og Borgergade. Og at der langs Borgergade var en lav mur ind til haven.

Huset blev nedrevet i 1980 for at give plads til »Elmegården«.


Ordet er dit



Mere Bording