Tip os log ind
Henrik Stubkjær

Hvordan skal vi kunne takke for høsten i år?

18. september 2018, 08.19

KIRKE Jeg har talt med flere, som har sagt: Hvordan skal vi kunne holde høstgudstjeneste i år? Kornhøsten er flere steder på omkring 50 procent af en normalhøst, og der er ikke foder nok til kvæget. Majsen har i den grad lidt under den manglende regn, og kartoflerne giver slet ikke det, de plejer. Man har allerede opgjort tabet i Dansk Landbrug til over seks mia. kr.

Hvordan skal vi holde høstgudstjeneste i år, hvor høsten jo mange steder er slået fejl? Jeg forstår spørgsmålet. Og jeg forstår de landmænd, for hvem tørken og varmen i år er en katastrofe.

Denne tørke maner til en dybere refleksion. Tørken i år har standset os. Vi står for første gang i mange år i Danmark ansigt til ansigt med vor egen sårbarhed. Vi oplever, at vi ikke er herre over livet, og at vores rigdom og velstand ikke er en selvfølge.

Sidste sommer var koldere og vådere end normalt, og denne sommer det stik modsatte - vejrfænomenerne bliver mere ekstreme og ustyrlige, hvilket skyldes en klimakrise, som alle har set komme, men som vi har været meget sløve til at reagere på.


Sårbarhed åbner for nyt

Erfaringerne fra den ekstreme sommer må også få os til at reflektere dybere over vores forbundenhed med hinanden globalt. Klimakrisen er global, og kan ikke løses af noget land alene. Med erkendelsen af, at vi ikke selv er herre over livet, melder taknemmeligheden sig også. For hvor er vi privilegerede i Danmark. Selv om høsten i år er ramt, så har vi mekanismer til at modvirke de værste følgevirkninger. Måske kan vores egen sårbarhed åbne vore øjne for andre mennesker rundt i verden, som til stadighed lever på kanten af livet?

Og måske kan vores egen sårbarhed afsløre nye sider af taknemmeligheden over livet og fællesskabet? Jeg har aldrig oplevet takken mere oprigtig, end blandt mennesker rundt i verdens brændpunkter, hvor sårbarheden og afhængigheden af hinanden er et livsvilkår. Der bliver gudstjenesten til glæde, fordi den relaterer til livet, og der bliver sangen til opmuntring og håb.

Vi har om noget brug for at samles til høstgudstjeneste i år. Vi har brug for fællesskabet, og vi har brug for at sætte vore liv i perspektiv og takke for livet, som skænkes os -selv midt i udfordringerne. For i gudstjenestens perspektiv betones også vores ansvar for hinanden.


Ordet er dit



Mere Kirker