Tip os log ind
Rasmus Bredvig

I den alternative musiks tjeneste

I et lille lydstudie på Sydhavnen i Aarhus sidder Rasmus Bredvig og skruer på en masse knapper, for at opnå den helt rigtige lyd
30. december 2018, 19.45

MUSIK Siden sine unge dage på Ikast Gymnasium, hvor han havde musik på højniveau, har passionen for musik været vigtigere end noget andet.

- kast Gymnasium var et fantastisk sted at være når man gik op i musik. Der var en kæmpe tradition for det på stedet og masser af plads til at udfolde sig. Hanna og Aage, der var mange-årige musiklærere på skolen, var inspirerende mennesker, som uden tvivl har motiveret mange til at følge musikken, siger Rasmus Bredvig.

Efter gymnasietiden flyttede Rasmus Bredvig til Aarhus, hvorfra han har turneret Europa rundt som forsanger og guitarist i et punkrock orkester, og i dag er medstifter af lydkollektivet Lydhavnen og Merch City, der hjælper musikere med at tjene mere på merchandise. Det meste af hans tid går dog som producer i Tapetown Studio, som han også selv er stifter af.


En kanal for alternativ musik

Tapetown Studio er et af de få studier, der er specialiseret i de alternative genrer, og med konceptet [email protected], har studiet skabt en kanal, der giver kunstnere inden for denne genre en mulighed for at nå et bredere publikum.

For Rasmus Bredvig, handler det om at få delt den alternative musik på en ærlig og autentisk måde uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Derfor placerer indspilningerne sig et sted mellem liveoplevelse og studieindspilning, med den samme ærlige nerve, man oplever live og den professionelle lydkvalitet fra studiet.

- For mig er Tapetown et sted, hvor det handler om nerven, et sted uden regler, hvor man skaber musik ud fra, hvad der føles rigtigt, og hvor man er ligeglad med, hvad alle andre render og laver og siger man burde gøre.

Gennem [email protected] kan lyttere opdage nye alternative kunstnere eller lytte til eksisterende favoritter på en ny måde. Med større artisters medvirken skabes der vinduer, for de små artister, hvilket er med til at skabe en stærk platform, der appellerer til et bredere publikum.


Ordet er dit



Mere Uddannelse