Tip os log ind
Arnth Stougaard overtager ledelsen af Handelsbankens filal i Karup foto privat

Ikast direktør skal også lede Handelsbankens filial i Karup

04. juli 2016, 08.43

HANDELSBANKEN Arnth Stougaard, direktør i Handelsbanken Ikast vil fremover lede filialerne i både Ikast og Karup. Målet er at fortsætte den positive udvikling og skabe endnu bedre kundeoplevelser i begge filialer.

Arnth Stougaard vil sammen med stedfortrædende direktør Birgit Hylleberg fremover lede både filialen i Ikast og i Karup - en opgave han ser frem til.

- Mit mål er, at kundeoplevelsen vil blive endnu bedre af, at vi driver Ikast og Karup som en virksomhed med to filialer. Ved at udnytte de to filialers kompetencer og fastholde den lokale tilgængelighed vil vi udvikle filialerne og fastholde den høje kundetilfredshed, siger Arnth Stougaard.

Den 49-årige Arnth Stougaard, som har indgående kendskab til lokalområdet, har de seneste otte år været i spidsen for Handelsbankens filial i Ikast.

- Jeg har tidligt i min karriere været investeringsrådgiver i filialen i Karup, og har desuden arbejdet i Viborg, Vildbjerg, Herning og Ikast. Karup er en filial med lokal nærhed, en positiv forretningsmæssig udvikling og meget høj kundetilfredshed. Sådan skal det fortsat være.


Lokale og digitale

Birgit Hylleberg, som har været stedfortrædende direktør i Ikast siden 2007, tiltræder ligeledes som stedfortrædende direktør i Karup:

- Birgit og jeg er vant til at arbejde sammen som et ledelsesteam i Ikast og vores kompetencer supplerer hinanden, så vi ser begge frem til sammen med teamet i både Ikast og Karup at udvikle filialerne, så de også fremover møder kundernes behov. Efterspørgslen fra kunderne ændrer sig hele tiden, og i Handelsbanken er vi både lokale og digitale, og vores fokus er på at give kunderne en god helhedsoplevelse, kompetent rådgivning og gode digitale løsninger, fortæller Arnth.


Ordet er dit