Tip os log ind
Hartmut Wehmeier Hansen foran Vin & Gavehuset i Strøgcentret.
Foto: Jacob Hove

Ikast får en ny spiritusfestival

Der bliver rigeligt at smage på til nystartet festival
17. maj 2019, 10.10

Ikast Fredag 24. maj bliver der for første gang holdt stor spiritusfestival i Ikast.

Det er Vin & Gavehuset og Ikast Mikrobryg, der står bag dagen, som foregår i Ikast Mikrobrygs lokaler i Møllegade.

Der skal købes billetter i forvejen, og de kan købes hos Hartmut Wehmeier Hansen i Vin & Gavehuset i Strøgcentret.

Hartmut Wehmeier Hansen siger om det nye tiltag.

- Det bliver den første af forhåbentligt mange spiritusfestivaler. Man kan smage på 200 forskellige drinks, cocktails, spiritus og meget andet.

Ikast Mikrobryg sælger øl og pølser på dagen.

Der bliver kun sat 150 billetter til salg, og de skal købes på forhånd. Med hver billet får man et smageglas og 10 polletter, men der kan selvfølgelig købes flere på dagen.

Hartmut Wehmeier Hansen håber, at festivalen kan udvikle sig lige som vinfestivalen, som også lige skulle i gang og nu er et stort tilløbsstykke.


Ordet er dit



Mere Ikast