Tip os log ind
Mathias Lyngsø på vej ind over målstregen.
Foto: Privat

Ikast har fået en dansk mester

Mathias Lyngsø Petersen vandt Danmarks-mesterskabet i triatlon på mellemdistancen
22. juni 2018, 06.48

TRIATLON Triatlen Mathias Lyngsø Petersen, bosiddende i Odense, men oprindelig fra Ikast og stadig kørende for Ikast Triatlonklub, ISK Tri deltog forleden i Garmin Challenge Herning, som også fungerede som Danmarksmesterskab på mellemdistancen.

Mellemdistancen svarer til en halv Ironman med 1,9 km svømning, 90 km cykling og 21 km løb. Efter en vinter med en irriterende småskade i højre fod, var forventningerne ikke tårnhøje.

Et dansk mesterskab vil altid være noget helt særligt, og Mathias ville derfor også forsøge at gøre sit for at komme derfra med titlen som Danmarksmester. At det skulle lykkes havde hverken han selv eller personerne omkring ham helt regnet med.

I Garmin Challenge Herning i lørdags sikrede en solid svømning i første gruppe af tre mand den bedste mulige start, og med dagens anden hurtigste cykeltid på de 90 km kunne Mathias stille cyklen med et solidt forspring til de nærmeste konkurrenter i kampen om DM titlen. Den hurtige tysker, Andreas Dreitz, havde dog et forspring på Mathias efter cyklingen, og det var ikke muligt for Mathias at hente den stærke tysker på løbet.

Mathias ender derfor som nummer 2 i det internationale Challenge løb, men endnu vigtigere som nummer 1 i det danske mesterskab. Dette er hans første senior DM-titel.


Ordet er dit



Mere Sport