Tip os log ind
Foto: Privatfoto

Ikast-optiker bremser nærsynethed

Irene Ravn fra Thiele går forrest med nye kontaktlinser. De former øjnene om natten, så man kan gå uden om dagen, og tilmed kan linserne bremse udviklingen af nærsynethed
20. september 2019, 09.48

Ikast Som optiker er der ikke så meget at gøre, når teenageres nærsynethed bliver værre. Det er helt normalt, at styrken stiger til hver kontrol, og det eneste, optikeren kan gøre, er at skrue op for styrken på kontaktlinserne eller brillerne. Eller sådan var det i hvert fald, før Irene begyndte at sælge natlinser.

- I dag kan man bremse udviklingen af nærsynethed med natlinser. For de teenagere, hvor styrken stiger og stiger, er det en rigtig god mulighed, siger Irene Ravn i en pressemeddelelse.

Specielt for de unge, hvor mor eller far har høje styrker, er der risiko for, at de selv kommer til at gå med nogle tunge briller. Der er ikke garanti for, at natlinser kan stoppe udviklingen, men undersøgelser viser, at den kan bremses med cirka 50 procent.


Farvel til tørre øjne

Natlinserne er også gode til dem, der har eller får tørre øjne i løbet af dagen og må tage linserne ud, når de kommer hjem. De er populære hos svømmere og andre sportsfolk, der ikke vil tabe en linse midt i en kamp, det undgår de med natlinserne, fordi de ikke har linserne i øjnene i løbet af dagen, men kun om natten. Desuden ser Irene nogle flotte øjne med natlinser.

- Hver gang vi blinker, reparerer øjenlåget tårefilmen. Det job bliver sværere med en kontaktlinse i, det kan give røde og irriterede øjne. Derfor er det vigtigt at komme til kontrol hvert halve år. Men med de nye linser ser jeg øjne, som ikke ser ud som om, de bruger linser, siger hun.

Forklaringen er, at øjet ikke møder vind og vejr, når man sover, og derfor bliver øjnene ikke røde med natlinser.


Ordet er dit



Mere Ikast