Tip os log ind
Isabel Victoria Frost Jensen fra Stevnstrup Rideklub på ponyen Nice Surprice.
Foto: Privatfoto

Ikast Rideklub holdt stort ridestævne

08. januar 2019, 12.02

Ikast I weekenden holdt Ikast Rideklub for sjette gang Midtjyske Mesterskaber i ponyspring.

Mesterskaberne er åbne for ryttere fra hele landet, og i år var der besøg fra både Hjallerup i nord og Gråsten i syd, mens også Langelands Ridecenter og ikke mindst Amagerland Sportsrideklub havde ryttere med til start.

Stævnet havde i år et rekordstort antal starter - lige knap 600 - fordelt over lørdag og søndag. Det er ifølge Ikast Rideklub mange starter for et to-dages stævne.

- Vi har haft næste 100 starter mere i år end sidste år, som dengang også var rekordår. Det er sjovt at arrangere stævner, når der er så god opbakning fra rytterne, og så er vi i Ikast Rideklub heldige med at have nogle rigtig dygtige frivillige, som yder en kæmpe indsats sådan en weekend. Ellers ville det slet ikke være muligt at afvikle et stævne som dette, siger bestyrelsesmedlem Karina Skærlund, Ikast Rideklub.


Ordet er dit



Mere Ikast