Tip os log ind
Ny trænerduo skal føre det gode talentarbejde videre i Ikast Svømme Klub
Foto: Privat

Ikast svømmere får ny trænerduo

12. juli 2018, 08.16

SVØMNING Ikast Svømmeklub har efter fem fine år med Jeremy Miller vurderet, at der var behov for forandring. Klubben har derfor ansat Jens Bertelsen som sportschef og Rasmus Møller Jensen som klubtræner.

Jens har en baggrund som cheftræner, både i Herning, Viborg og Skive Svømmeklub.

Han er udover sin uddannelse som svømmetræner også uddannet lærer. Jens er uddannet elitetræner fra Ålborg og har efterfølgende taget talenttræner-uddannelsen fra Team Danmark. Senest har Jens taget en master coach uddannelse fra Idrættens Træner Akademi.

Rasmus har tidligere været cheftræner i både Ikast og Viborg-Skive startfællesskabet.

De seneste fem år har Rasmus arbejdet som cheftræner i Norge (Tromsø og Oslo) blandt andet for paraolympiske svømmere. Rasmus har udover sin træner-uddannelse en uddannelse som pædagog.

Jens Bertelsen glæder sig til den nye udfordring

- Jeg glæder mig til, at være en del af den fortsatte udvikling af Ikast Svømmeklub. Jeg har fulgt den flotte genopbygning af klubben gennem de seneste år og ser gode muligheder for fortsat udvikling. Jeg har mødt en seriøs bestyrelse, som vil yderligere udvikling, og jeg glæder mig til samarbejdet. Jeg glæder mig ligeledes til et tæt samarbejde med Rasmus, som jeg er meget glad for at få med ombord i projektet, siger Jens Bertelsen.

Rasmus Møller Jensen har i flere omgange været tilknyttet den lokale svømmeklub

- Jeg har været i Ikast før, så for nogle vil jeg være et nyt ansigt og for andre, »hov, ham har jeg set før«.

Jeg glæder mig utrolig meget til at komme tilbage til Ikast og ser frem til samarbejdet med Jens, bestyrelse og udvalg, forældre og vigtigst svømmerne, siger Rasmus Møller Jensen.


Ordet er dit



Mere Ungt nyt