Tip os log ind
Niels Laurits Thygesen

Indtjeningen i TTG den bedste i fem år

22. august 2014, 09.48

Regnskabet for 2013/14 blev tilfredsstillende for tekstilkoncernen Thygesen Textile Group i Ikast.

Både omsætning og resultat gik frem, og indtjeningen blev den bedste i 5 år, skriver Dansk Mode & Textil på sin hjemmeside.


Koncernomsætningen gik i 2013/14 23 pct. frem til 155 mio. kr.

Samtidig vendte man forrige års underskud i det primære resultat på -2,2 mio. kr. til et overskud på 2,4 mio.kr. Og det er koncernens bedste i de sidste fem år.


Det ordinære resultat før skat voksede til 12,4 mio. kr. fra 8,8 mio. kr. i 2012/13. Det er et resultat, som direktør ejer Niels Laurits Thygesen er tilfreds med.


Egenkapitalen var ved regnskabsårets slutning i udgangen af april 96 mio. kr., svarende til en soliditet på 63 pct.


Ordet er dit