Tip os log ind
  • 1/: Udsigten til 150 meter høje vindmøller fik Isenvad helt op på mærkerne. De nye retningslinjer for vindmøller i Ikast-Brande Kommuner giver landsbyen fornyet energi til igen at tænke visioner.
    Foto: Modelfoto.
  • 1/: Det nye vindmøllekort, hvor de skraverede (grønne linjer) er fredet for vindmøller i 150 meters højde. ?Illustration: Ikast-Brande Kommune
  • 1/: Det nye vindmøllekort, hvor de skraverede (grønne linjer) er fredet for vindmøller i 200 meters højde. ??Illustration: Ikast-Brande Kommune

Ingen møller i Isenvad

28. juli 2019, 07.22

Isenvad Der kommer ingen vindmøller og omkranser Isenvad. Det har byrådet besluttet på sit seneste møde lige for sommerferien, hvor det politiske adhoc udvalg - et såkaldt paragraf 17 stk 4 udvalg - fremlagde et udkast, der dels sikrer fremtidige boligejere en kompensation, hvis der kommer vindmøller tæt på ejendommen, og dels indeholder en række vindmølle-fredede områder, der i den grad kommer til Isenvad til gode.

- Vi er alle vindere, siger den nyvalgte formand for lokalrådet Svend Kristensen.

- Isenvads protester og stormvejret lykkedes. Vi er fredede, og det vil gavne vores by, konstaterer han.

Svend Kristensen henviser her til de mange private boligejere, der har haft svært ved at få vurderet deres ejendomme, og også låne penge til forbedringer, efter at flere projektmagere luftede meget konkrete planer om vindmøller omkring Isenvad.

Det skabte store protester i landsbyen, som samlede sig og gjorde oprør mod planerne, som altså nu definitivt er droppet.

- Nu kan der komme gang i byen igen, konstaterer Svend Kristensen, og glæder sig over, at Isenvad by for alvor er fredet i forhold til vindmøller.

Folk på landet må dog stadig leve med usikkerheden om en dag, at få en vindmølle tæt på.

Ifølge Ikast-Brandes byrådets nye retningslinjer betyder det dog nye afstandskrav og nye erstatningskrav og herunder projektmagers forpligtelser til at købe ejendomme for at få tilladelse til at opstille møller.


Nyt lokalråd

Isenvad har ved flere lejligheder forstået at tale med een stemme og få store projekter gennemført. I februar blev der valgt et nyt lokalråd, som så småt er gået i gang med et nyt visionsarbejde.

- Vi har været bremset af vindmølleprojekterne. Det har været svært at sætte ord på, hvad der skal ske med byen, så længe vindmøllerne truede i horisonten, siger Svend Kristensen.

Nu er der til gengæld for alvor kommet vand på Isenvads mølle, der med fornyet energi kaster sig ud i nye opgaver.

- Vi rækker hånden ud til alle byens foreninger om at byde ind og være med. Men vi har i bestyrelsen også et mål om, at byen igen skal tilbage på landkoret, og vil bruge vores lokale politikere i kampen om at blive hørt, pointerer lokalrådsformanden


Visioner

- Vi skal være andet end vindmøller og vejret på tv, siger formanden og henviser til vejrudsigterne på landsdækkende tv, der ofte refererer til de kolde temperaturer og målestationen lige udenfor byen.

Isenvad er ved at gå tør for byggegrunde, og der er et klart ønske om at gøre politikerne opmærksom på, at Ikast ikke kun behøver at vokse mod vest.

- Det kan også ske mod syd, siger Svend Kristensen, der oplever, at der igen er fornyet energi og vilje i lokalrådet.

- Isenvad har alle muligheder. Vi er en stærk by med både vilje og energi. Vi har kigget på gamle opgavelister og ønsker og prioriteret dem med udgangspunkt i, at vi skal tænke store visioner. Det hjælper jo ikke noget, at vi taler trafiksikkerhed et sted i byen, hvis det så blot flytter problematikken til et nyt, konstaterer han.


Synlige

Vi skal gøre os synlige og gøre opmærksom på, at vi er et godt sted at bosætte sig med masser af cykle- og løberuter i nærheden. tæt på motorvejsnettet. Vi har vores egen skole og daginstitutioner, og så har vi også Sentrum, hvor byen mødes. Vi er et nært og hyggeligt sted at bo, og vi repræsenterer også en åbenhed, hvor vi sagtens kan se os integrere udenlandske borgere, som eksempelvis dem, der arbejder på de store internationale virksomheder i kommunen, fortsætter Svend Kristensen.

Flytter man til Isenvad, så kan man være ganske sikker på, at der bliver banket på døren.

Lokalrådet er også for alvor på stikkerne og vil blandt andet kunne ses som frivillige i baren, når byen i august mødes til årets byfest.


Ordet er dit



Mere Isenvad