Tip os log ind
Kaare Graversen slipper for yderligere tiltale

Ingen straffesag mod tidl. politiker

Der bliver ingen straffesag mod Kaare G. Graversen for forsøg på at påvirke valgresultatet ved EU-valget i 2014
27. januar 2015, 08.43

SIGTET Statsadvokaten har besluttet at opgive sigtelsen mod Kaare G. Graversen efter Straffelovens § 116 stk. 1, jf. § 21.

Statsadvokaten lægger vægt på, at det ikke er muligt at bevise, at han var skyldig, og at Kaare G. Graversen selv har erkendt handlingen og kalder den 'en tanketorsk'.

Sagen startede på valgaftenen søndag den 25. maj 2014. Under optællingen af stemmerne noterede Kaare G. Graversen på to brevstemmersedler to kandidatnavne. De administrative hjælpere opdagede det og stoppede ham. En enig valgbestyrelse for Ikast-kredsen politianmeldte dagen efter valgstyrer Kaare G. Graversen på baggrund af episoden. Valgbestyrelsen ønskede med politianmeldelsen at få en objektiv og uvildig undersøgelse af hændelsen.

- Nu er sagen heldigvis langt om længe afsluttet. Valgbestyrelsen er glade for, at sagen ikke har givet anledning til at rejse sigtelse mod Kaare G. Graversen, da der var tale om en tanketorsk og ikke et ønske om at påvirke valghandlingen, siger borgmester Carsten Kissmeyer.


Ordet er dit