Tip os log ind
Butik Claire er en af de butikker, der byder inden for til inspirationsdag. ?
Foto: Flemming Hansen

Inspirationsdag i Strøgcentret

22. januar 2019, 13.22

Ikast Selv om det er vinter uden for, er der en del unge mennesker og deres forældre, som allerede er godt i gang med forberedelserne til årets konfirmationer.

Flere af butikkerne i Ikast sætter lørdag 26. januar fokus på konfirmanderne og deres familier med en temalørdag om konfirmation og indbyder alle til at komme og få inspiration i butikkerne og i Strøgcentret.

Butik Claire har konfirmationskjoler, og hos Mr. John og Tøjeksperten er de klar med konfirmationstøj og blå mandagstøj.

Derudover er en række andre butikker i Strøgcentret klar til en dag i konfirmationens tegn. Det gælder butikker som Matas, Vin & Gavehuset og Rex Blomster, der sammen med Farvehuset Ikast er klar med kreative idéer til borddækning og bordpyntning.

Hotel Medi er klar med inspiration til konfirmationen og festen, og Bird Bird fortæller om sin Thai-buffet, som er et alternativ til den traditionelle mad.

Hos Farvehuset i Kirkegade er der også fokus på konfirmation med inspiration til blandt andet bordkort og bordpynt.


Ordet er dit



Mere Ikast