Tip os log ind
Gerda og Hovard kan torsdag 3. november fejre krondiamantbryllup foto Laila Kempel

Isenvadpar fejrer krondiamantbryllup

Gerda og Hovard Jensen fejrer 3. november 65 års bryllupsdag
02. november 2016, 12.41

KRONDIAMANTBRYLLUP 65 - og faktisk 66 år har Gerda og Hovard Jensen holdt sammen. I morgen den 3. november fejrer det tidligere Isenvadpar nemlig krondiamantbryllup og kan se tilbage på et langt ægteskab.

En præstation som de færreste i fremtiden vil komme til at gøre dem efter. Dels fordi skilsmisseraten jo er stor, men også fordi de færreste er klar til ægteskab som henholdvis 20 og 22 årige.

Parret indrømmer da også, at der selvfølgelig er dage, hvor man er uenige, men at det heldigvis er lykkedes igen at finde fælles fodslaw.

- De par der lader sig skille efter de har holdt sølvbryllup er jo fjollede, mener parret, der mødte hinanden i Overisen.

Gerda var født og opvokset på Skelhøjevej, men tvillingesøsterne tjente i Overisen var Hovard boede hos sine plejeforældre.

Han var bare syv år da moderen døde og søskendeflokken blev skilt og fordelt hos flere lokale familier.

- Jeg skal ikke klage, men dengang skulle man jo lave noget, når man voksede op på landet, fortæller Hovard.

Gerda mistede også sin mor forholdvis tidligt og var karl hjemme hos sin far indtil det nygifte par overtog ejendommen.

Det viste sig dog ret hurtigt, at den lille gård slet ikke kunne brødføde parret og de tre drenge, der efterhånden kom til.


Murerarbejdsmand

Hovard fik derfor arbejde som murerarbejdsmand og lagde grundstenen til et langt arbejdsliv i byggebranchen.

Parret byggede helt bogstaveligt selv deres hus i Isenvad.

- Vi stod med spade og gravede ud til kælderen, som siden blev drengenes råderum, fortæller Gerda, der ikke var bleg for at tage fat.

I byggeperioden tilbragte de mange eftermiddage og aftener med at gøre huset færdig, mens drengene selv lå og sov i den lejede midlertidige bolig.

- I dag var vi nok blevet meldt til børneværnet, siger parret, kigger på hinanden og smiler over, hvor forskelligt livet var dengang de var nygifte.

Gerda passede sine tre drenge indtil yngstemand kom i skole, så fik hun job som hjemmesyerske og siden på en af de lokale tekstilvirksomheder, hvor hun i over 25 år syede alt fra kjoler til trusser.

Parret nød familielivet og de tre drenge, der voksede op. Deres kammerater var mere end velkommen i kælderen, hvor Gerda beredvilligt leverede masser af hjemmebagte boller og kringle.


Bob og orkis

Hovard brugte til gengæld sin fritid på blandt andet at »rode i gamle biler«

Parret har nydt godt af efterlønnen, hvor Hovard sans for havearbejde kom adskillige haveejere til gode.

I dag er parret flyttet i lejlighed Ikast og selvom det ikke er langt fra Isenvad, så er det stadig svært at vænne sig til ikke at have en have men også til livet i en større by, hvor man ikke kender alle, man møder på sin vej.

Krondiamantparret kan godt lide at spille og flere gange om ugen mødes de med både venner og familier og spiller både Ludo, Uno og Rommy-Cup og terningspil

Hovard spiller - hvis helbreddet tillader det - bob på Frisenborg, hvor Gerda tilgengæld går til orkis.

Parret har ud over de tre sønner også otte børnebørn, ni oldebørn og endnu to på vej.

Krondiamantbryllup fejres på traditionel vis med indbudte gæster.


Ordet er dit