Tip os log ind
Klosterlund Museum bliver omdannet til et mindre spillested, når Maria Dybbroe kommer forbi.
Foto: Pr-foto

Jazz på Klosterlund

Maria Dybbroe skal sætte toner på det stemningsfulde museum
22. oktober 2019, 12.05

engesvang Klosterlund Museum er blevet udvalgt til at danne ramme om en helt unik solokoncert af jazzkunstneren Maria Dybbroe, der vil sætte toner til stedets historier og stemninger. Det sker fredag 1. november.

Koncerten finder sted som led i det nationale initiativ »Jazz at the Museum«, der er en del af »Spil Dansk-ugen«.

Landet over vil udvalgte museer danne rammen om helt særlige live-arrangementer, hvor en professionel jazzkunstner fortolker kunstværker, installationer og udstillinger pa? et museum via improviserede musikstykker. Kunstneren Maria Dybbroe er saxofonist, improvisator og komponist med base i Aarhus og København. Hun forbindes ofte med den eksperimenterende, frit improviserende del af jazzscenen.

- Vi glæder os meget til at invitere publikum indenfor til en stemningsfuld og anderledes oplevelse. Museet og det omgivende landskab vrimler med gode historier, der fletter natur og kultur tæt sammen fra den fjerneste fortid til i dag. Det bliver spændende at opleve, hvordan noget af det kan omsættes til et kunstnerisk udtryk gennem lyd, siger museumsinspektør Julie Lolk.

Koncerten på Klosterlund Museum er gratis. Men der skal reserveres en billet

gennem museets hjemmeside eller gennem biblioteket i Ikast.


Ordet er dit



Mere Engesvang