Tip os log ind
  • 1/: Jytte og Henry Jeppesen får for andet år i træk hjælp til at holde juleaften. Og de ved, at kasserne er fyldt med gode sager.
    Foto: Henrik Ole Jensen
  • 1/: Alle kasserne er fyldt med julegaver, julemad og julegodter, og de blev delt ud til 38 trængte familier, der i går mødte frem i Midtjyllands Frikirke i for at hente julehjælpen. ?
    Foto: Henrik Ole Jensen
  • 1/: Så pakkes der varer hos Føtex til julehjælpen
  • 1/: Føtex - her med varehuschef Henrik Smed og noonfood-chef Anni Gavnholt - har været en stor giver til julehjælpen.
    Foto: Steen Hebsgaard

Julehjælp for niende gang

For niende år i træk gik frivillige og handelslivet i Ikast sammen om at give trængte familier en hjælpende julehånd
22. december 2018, 09.54

IKAST Juletravlheden har ramt det meste af landet, men for nogle er det ikke juleindkøb, der stresser. Det er mere tanken om, hvor pengene skal komme fra, så man kan give sin familie en god jul. Men for niende gang er Ikast Avis, AB Kommunikation og Midtjyllands Frikirke gået sammen med byens butikker og en lang række frivillige om at give de familier fred fra bekymringerne.

I frikirken står flyttekasser fyldt med julegaver og julemad, og uden for ligger juletræer på rad og række. Alt sammen klar til at blive afhentet.

Lene Østergård fra Møllegårdens Juletræssalg er en af de glade givere. Hun er kommet med 19 juletræer.

- Det er anden gang, vi er med, og vi vil helt klart fortsætte. Der er 15 familier, der har udtrykt, at de gerne vil have et træ, men jeg tog lige nogle ekstra med, hvis nogle skulle ombestemme sig, fortæller hun, da der fredag var uddeling af alle julegodterne.

Det var et opslag på Facebook sidste år, der fangede hendes opmærksomhed, og straks tænkte hun på at hjælpe.

- Jeg synes, at det er en rigtig god sag, for vi har tendens til at glemme, at der rent faktisk er meget fattige mennesker i Danmark, når der bliver samlet ind til alt muligt andet, siger hun.

Jytte og Henry Jeppesen er kommet fra Krondal, der ligger uden for Nørre Snede. Det er andet år, Jytte Jeppesen har sendt en ansøgning afsted.

De støtter

Følgende har givet gaver til vores julehjælp:

Kosmetolog Klinikken

Salon Max

La La

House Doctor

Stark

Sansliving

X-Company

Bloomingville

Jysk

Møblér

El Salg

Gardin Kompagniet

Dansk Outlet

Fri Bike Shop

Skyggehale put and take

Art Cottage

Sportigan

Rex Blomster

Brillant

Matas

Claire

Profil Optik

Imerco

Hos Busack

Kop og Kande

I World

Mister

Tøjeksperten

Elever og ansatte på Ikast Brande Gymnasium via IB-elevernes Engeltræs-projekt

Jakob Tanis

Basic Gym

Føtex

Lions Club

Inner Wheel

Ikast Avis

AB Kommunikation

Midtjyllands Frikirke

Ikast Bio

Indre Mission

Møllegården, Bording Kirkeby


Sygdom og pension

- Vi har ikke for mange penge. Vi er syge, og vi skal leve for vores folkepension, så det er rigtigt dejligt, at vi kan få noget hjælp her. Der var mange gode sager i kasserne sidste år, fortæller hun og forklarer, at hun blandt andet fik et dejligt sjal i julegave sidst.

Parret skal holde jul med deres fire børn, og Jytte Jeppesen regner ikke med, at kassens indhold kan række til hele selskabet.

- Men det er dejligt, at vi kan bidrage til, at det bliver en god juleaften, siger hun.

En kvindelig pædagog-assistentstuderende har tre af sine fem børn med til uddelingen. Hun ønsker ikke at få sit navn i avisen, men hun fortæller gerne, at uden julehjælpen ville der ikke blive meget jul hjemme hos hende.

- Jeg er på elevløn, og min mand har en diskusprolaps og er kommet på den nye flex-ordning, så det her er virkelig en stor hjælp for os. Børnene kan virkelig mærke, at vi ikke stresser så meget over det med pengene, siger hun.

Hun synes egentlig ikke, at det er pinligt at måtte modtage hjælp, for hun har en morfar, der er med i Frelsens Hær. Det var ham, der gjorde hende opmærksom på muligheden.

- Han sagde, at det jo lige så godt kunne være mig, der fik noget, og så søgte jeg, siger hun og fortæller, at familien har fået hjælp alle ni år.

I alt får 38 familier hjælp i år, men Røde Kors har også været i julegavehumør. Forleden uddelte de 91 gavekort, som kan bruges i byens butikker. De to gange julehjælp samarbejder om at fordele hjælpen til de trængende familier.



Ordet er dit



Mere Ikast