Tip os log ind
  • 1/: Kathrine Bille optræder i forbindelse med Danmark for Målene.
    Foto: Pr-foto
  • 1/: Kathrine Bille er blandt andet kendt som vært på børne TV.
    Foto: Lars E Andreasen

Katrine Bille skaber fest på Torvet

Den kendte børnetv-vært er en del af den store Danmark for Målene-kampagne
20. juni 2019, 10.10

VERDENSMÅL I forbindelse med det store Danmark for Målene event på Torvet på fredag kommer tv-værten Katrine Bille forbi og skaber fest og glade dage.

Udover at være børnetv-vært kendt fra DR Ramasjangs programmer »Lille Nørd« og »Luk op, Luk i« er hun også sangerinde.

Hun har også lavet »Cirkus Summarum«, og sidste sommer var hun vært på sommerferieprogrammet »Sommer i Ramasjang«.

Ved siden af arbejdet på DR laver hun børnemusik og koncerter med sit eget band.

På Torvet i Ikast vil Katrine Bille lave et show for børn og barnlige sjæle, hvor hun vil tage publikum med på en rejse om dyrelivet i havet, genanvendelse af plastik og affaldssortering.

Det er Vores Ikast og Danmark for Målene, der står bag denne temadag, som er den tredje i rækken. Emnet er »Emballage som ressource«.

Denne dag er i børnenes tegn, for der vil være skattejagt, hvor børnene får udleveret en præmie ved indlevering af skattekort, og de kan også tage en selfie på den sjove selfievæg.

Samme dag kan man også opleve et show med X Factor-darlingen Sigmund. Det er klokken 16.30.


Ordet er dit



Mere Fritid