Tip os log ind
Hvad angår personlige stemmer i Ikastkredsen er Carsten Kissmeyer (th.) både Anne Paulin (S) og Frank Heidemann (S) overlegen.
Foto: Flemming Hansen

Kissmeyer slog både Pape og Støjberg

Listen over de fem mest populære kandidater i Ikastkredsen viser, at den tidligere borgmester er populær
06. juni 2019, 02.02

Ikast-Brande Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt Carsten Kissmeyer (V) kommer i Folketinget, men en ting er helt sikkert, han er en populær herre i Ikastkredsen.

Den tidligere borgmester blev således den kandidat, der fik klart flest personlige stemmer ved det netop afsluttede folketingsvalg. Præcis som det var tilfældet ved valget i 2015.

Ved valget i går fik Carsten Kissmeyer 4247 stemmer i Ikastkredsen. Det er betydeligt flere end partikollegaen Inger Støjberg (1559) og formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen (1197).

Tallene fra KMD viser også, at Kissmeyer slog Socialdemokratiets Anne Paulin (1043) og en anden partikollega nemlig Kristian Jensen (878).

Ved folketingsvalget 18. juni 2015 indtog Carsten Kissmeyer også førstepladsen med 3230 stemmer.

Derefter fulgte Kristian Jensen (1481) samt byrådsmedlem Frank Heidemann (S), der fik 1441 stemmer, Mogens Jensen (S), der fik 804 og igen Inger Støjberg (699).


Ordet er dit



Mere Valg