Tip os log ind
Tonje Løseth og HIH snuppede endnu en sejr.
Foto: Tom Laursen

Klar til kamp mod TTH

07. oktober 2019, 21.32

Håndbold Der var aldrig reelt tvivl om udfaldet, da Herning-Ikast Håndbold mandag aften vandt sikkert med 26-19 over Nykøbing Falster Håndbold.

HIH'erne var klart det bedste hold gennem stort set hele kampen i IBF Arena, hvor en stor flok efterskoleelever fra ISI i Ikast skabte ekstraordinær stemning fra det ene hjørne af hallen.

Gæsterne fra Falster er hårdt ramt af skader og andre fraværende profiler, men NFH'erne åbnede alligevel opgøret optimistisk og hang på til godt midtvejs i første halvleg. Og havde det ikke været for en stribe fine redninger af HIH-keeper Jessica Ryde, kunne holdet fra Falster såmænd også havde været på omgangshøjde endnu længere.

Men svenskeren tog godt fra i målet, Sarah Iversen og kompagni brugte muskler i forsvaret, og offensivt trådte profilerne i karakter, som halvlegen skred frem. Jeanett Kristiansen og Tonje Løseth førte an, og så rykkede HIH fra 10-8 til den solide pauseføring på 14-8.

Tidligt i anden halvleg begyndte det at ligne opvisning af hjemmeholdet, der blandt andet forkælede de 1712 tilskuere med en lækker vip-scoring af en svævende Jeanett Kristiansen - sat perfekt op af Stine Skogrand.

Næste kamp for Herning-Ikast Håndbold er allerede onsdag aften, hvor holdet spiller på udebane mod TTH Holstebro.


Ordet er dit



Mere Håndbold