Tip os log ind
FCM-spillerne er klar. Denne gang skal pokalen med hjem.
Foto: Tom Laursen

Klar til pokalfinalen

FC Midtjylland varmede op til fredagens brag i Parken mod Brøndby med en storsejr over FC København
17. maj 2019, 07.17

Fodbold 4-0-sejren over FC København hjemme på MCH Arena i Herning søndag aften var den perfekte optakt til fredagens pokalfinale for FC Midtjylland. En tiltrængt succesoplevelse efter en periode med sløje resultater.

Nu er al fokus rettet mod fredagens finale i Parken i København, hvor modstanderen er Brøndby IF.

Cheftræner Kenneth Andersen så mange gode præstationer mod FCK, og det giver ham masser af valgmuligheder, når han skal udtage holdet til finalen.

- Selvfølgelig har indsatsen i den her kamp en betydning i forhold til pokalfinalen, men det var ikke en udtagelseskamp. Vi ser jo heldigvis spillerne hver eneste dag og ved, hvad de indeholder. Og vi ved, hvad det er for en modstander, vi skal op imod på fredag, for det er jo en anden modstander end FC København. Og måske bliver der brug for nogle andre ting på nogle positioner, sagde FCM-træneren efter sejren over FCK.

En af de spillere, der håber på en startplads, er Gustav Wikheim. Nordmanden spillede en pragtkamp søndag aften.

- Selvfølgelig vil jeg gerne spille den kamp, for det er den vigtigste kamp. Jeg har følt mig i fin form i et stykke tid nu og har egentlig bare ventet på at kunne spille lidt kontinuerligt. De sidste procenter kommer kun ved at spille kampe, understreger Gustav Wikheim.

Pokalfinalen spilles fredag klokken 17.00.


Ordet er dit



Mere Sport