Tip os log ind
500 gymnasieelever mødes i Quben.
Foto: Privatfoto

Kæmpekor på gymnasiet

500 gymnasie-elever mødes i Quben i Ikast
09. september 2019, 11.56

ikast Tirsdag 17. september er der korstævne for midt- og vestjyske gymnasieelever på Ikast-Brande Gymnasium.

Omkring 500 gymnasieelever fra otte midt-og vestjyske gymnasier mødes for at synge sammen og hver for sig. Dagen afsluttes med en gratis koncert for alle interesserede, hvor eleverne først bidrager med et nummer fra hver skole.

Herefter samles eleverne i ét stort kæmpekor, der fremfører de numre, som de har øvet på hele dagen. Aftenens repertoire spænder vidt fra Beach Boys til Minds of 99, så der er noget for enhver smag.

Eleverne kommer i kyndige hænder under korleder Jens Johansen, som netop har vundet Eurovision Kor Grand Prix i Göteborg med sit kor Vocal Line.

Koncerten er klokken 19.00 og foregår i Quben på Ikast-Brande Gymnasium.

Der er gratis adgang for alle.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande Kommune